Driftsassistent for automation, Aalborg Universitetshospital

fuldtid
Driftsassistent for automation, Aalborg Universitetshospital
  • Region Nordjylland
  • 9000 Aalborg
Vil du være med til at idriftsætte de automatiserede anlæg i Hospitalsbyen? (det nye hospital i Aalborg øst) Vil du ligeledes være med til at sikre, at driften og vedligeholdet på det nye hospital kommer godt fra start, og på lang sigt er i trygge hænder? – Er du struktureret og har du tekniske kompetencer indenfor automation, som du kan omsætte i et tæt samarbejde med både kollegaer, eksterne service leverandører og hospitalets mange afdelinger?
Så søger Teknik og logistik en driftsassistent til vores automatiske anlæg.


Teknik og logistik er en del af serviceblokken på Aalborg Universitetshospital, der blandt andet varetager ombygnings- og installationsprojekter på hospitalet, drift og vedligehold af alle hospitalets bygningsmasser og tekniske installationer, maskiner og medicotekniske apparatur samt vedligehold af tilhørende arealer og bygninger. Aalborg Universitetshospital er fordelt på 8 forskellige matrikler i regionen og inden længe bliver hospitalsbyen taget i brug.



Om jobbet.
Som driftsassistent for automation får du et stort ansvarsområde indenfor automatiske anlæg, som fx indbefatter vores AGV’er, lagerautomater og bufferlager, rørpost, vognvasker og meget mere.

Vi har allerede nu én driftsassistent, men søger endnu en driftsassistent til denne opgave og I vil blive nærmeste kollegaer. I får naturligvis hjælp fra jeres leder og kollegaer, men forventningen er, at det i høj grad bliver jer der kommer til at få styr på anlæggene, driftsniveauer og -aftaler.

Kvalifikationer og personlige egenskaber
  • Uddannelse som maskinmester, el-installatør, el-ingeniør eller anden uddannelse med relevant erfaring omkring automatiserede anlæg.
  • Det vægtes positivt at du tidligere har arbejdet med komplekse automatiserede anlæg.
  • Være indstillet på at skulle opsøge viden inden for dette område og lære det fra dig til dine kollegaer.
  • Være nysgerrig
  • Være ansvarsbevidst og tage ansvar for de automatiserede anlæg, som Hospitalet er dybt afhængige af.
  • Være fleksibel i forhold til arbejdstider, da disse anlæg skal køre 24/7.
  • Have erfaring med reparation og vedligehold af automatiserede anlæg.
  • Fagligt stærk og samarbejdsorienteret. 
  • Overblik, opfølgning og evne at prioritere i en krævende hverdag.
  • Skal være udpræget serviceminded.
  • Skal kunne arbejde selvstændigt, struktureret efter overordnede direktiver.
  • En stærk holdspiller, der har lyst til at indgå i et team af motiverede og engagerede kollegaer.
  • Det forventes af du er trives ved at arbejde med IT-systemer i forbindelse med dit daglige arbejde.
  • Erfaring med kommunikation til interessenter på forskellige niveauer.

Om jobbet:
Som driftsassistent i Teknik og Logistik vil du indgå i et skarpt team, som varetager ovenstående alsidige opgaver i forbindelse den tekniske drift.

Dine opgaver vil blandt andet bestå af:
  • Idriftsættelse af automatiske anlæg i samarbejde med leverandørerne.
  • Oplæring af kollegaer i betjening og fejlfinding.
  • Koordinere driftsopgaver i forhold til eksterne servicepartnere, regionens egne teknikere og klinisk aktivitet.
  • Indhente tilbud på serviceaftaler og administrere disse efterfølgende.
  • Udarbejde arbejdsdokumenter og vejledninger til teknisk personale og brugere af anlæggene.
  • Sparring med teknikere og ledere i Teknik og Logistik, blandt andet i forhold til idriftsættelse.
  • Udarbejde nødprocedurer for, hvordan vi sikrer levering af forsyninger, når anlæggene er i fejl.


Der er tale om et komplekst men spændende og selvstændigt job, i et dynamisk arbejdsklima præget af ”frihed under ansvar” med plads til gode idéer, hvor man kan præge udviklingen i afdelingen.
Mulighederne for personlig og faglig udvikling er store, og du vil blive en del af et dynamisk miljø, hvor tillid, åbenhed og helhedssyn udgør værdisættet. Hos os kommer du til at indgå i en faglig stærk afdeling, men hvor de automatiske anlæg er nye for os. Du skal derfor være med til at opbygge erfaring og kompetencer indenfor dette felt. Vi er en afdeling der brænder for hospitalsverdenen og som ser store muligheder, men også udfordringer med de nye automatiserede anlæg.
 
Stillingen er aflønnet i henhold til gældende overenskomst, hvortil der - afhængig af kvalifikationer - kan forhandles tillæg.
Stilling refererer til Teknisk driftschef Henrik Lyhne.
Stillingens ansættelsessted: Aalborg.
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Henrik Lyhne tlf. 20764857
 
Ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse samt kopi af uddannelsesbeviser og anbefalinger sendes via nedenstående link.
 
Ansøgningsfrist: 27. maj 2025
Ansættelsessamtaler forventes gennemført ultimo uge 23
Tiltrædelse: Snarest muligt.


 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Log ind