Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Bryder du dig ikke om tayloriseret arbejde, men drømmer du om et arbejdsfællesskab som reelt kalder på personlig og faglig udvikling, som forudsætning for at skabe nye resultater med – og for andre? Så er du måske den drifts- og udviklingskonsulent, som vi søger til at understøtte fagchefen og ledergruppen i Børn, Famile & Ungeindsatsen i Tønder Kommune.
Der er tale om en stilling på 37 timer pr. uge. Tiltrædelse den 1. august 2025.
Børn, Familie & Unge er organiseret i Myndighed, Børn og Familie Center og Den Kommunale Ungeindsats (KUI), der indeholder Ungdommens Uddannelsesvejledning. Områderne har hver sin ledelse, men er samlet under fagchefen, hvor du vil høre til.
Vi er en lille afdeling, så du indgår naturligt i samarbejde med øvrige udviklingskonsulenter på det samlede Børn, Unge & Socialområde om de opgaver, vi har fælles på direktørområdet som helhed.
Dine arbejdsopgaver bliver
Vi arbejder ud fra en BUM model. Vi er langt i implementering af fagsystemet DUBU og Sofus og forskellige metoder som Familierådslagning og Feedback Informed Treatment, men vi er altid nysgerrige på at udvikle vores indsatser på området. Her vil din faglige viden kunne komme i spil.
Du kommer til at indgå i en række spændende udviklingsprojekter med afsæt i Barnets Lov og opgaver i forbindelse med Den Kommunale Ungeindsats.
Kompetenceprofil
Den røde tråd
I Tønder Kommune går vi sammen nye veje for at skabe gode helhedsorienterede og holdbare løsninger. Gennem samskabelse ønsker vi at give borgere, foreninger og andre interessenter større ejerskab og skabe bæredygtige løsninger. Samskabelse som metode kræver mod af medarbejdere og ledere til at lempe lidt på myndighedskasketten og i højere grad involvere borgerne i egne og fælles løsninger.
Derved understøtter vi borgerne i mestring af eget liv, som arbejder ud fra mestringscirklen og tankegangen om, at det enkelte menneske i videst mulig omfang gerne vil være selvhjulpen og mestre eget liv. Her rettes et stærkt fokus på tidlig indsats, forebyggende tiltag og rehabilitering, og der arbejdes på at styrke den enkeltes kompetencer til at mestre eget liv, med en støtte der er mindst mulig indgribende, og som matcher den enkeltes udfordringer.
Vi ønsker samtidig en organisation med fokus på læring. Organisatorisk læring understøtter gode tiltag og viden med udgangspunkt i, at viden akkumuleres og skabes bedst i fællesskab.
Tønder Kommunes leveregler er et udtryk for vores fælles adfærd og kultur, og de er med til at om-sætte vores værdigrundlag til levet praksis.
Læs mere om Tønder Kommunes Fælles tilgang og metoder.
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos fagchef Trille Nikolajsen på telefon 20 22 66 33.
Vi forventer at holde samtaler den 28. maj 2025 på Tønder Rådhus.
Løn- og ansættelse efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfristen er den 25. maj 2025, og du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.