Vil du være med til at sikre, at P3’s målgruppe føler sig set, hørt og spejlet i vores indhold? Vi leder efter dig, der brænder for at forstå de 15-31-årige – og som vil være med til at sikre, at P3’s programmer på tværs af platforme bliver udviklet
sammen med dem, vi laver indholdet til?
Som indsigtsspecialist får du en nøglerolle i at gøre public service relevant og vedkommende for en målgruppe, hvis medieforbrug er i konstant bevægelse. Du samler viden, lytter nysgerrigt og omsætter unges perspektiver til konkrete idéer og retninger for P3’s indhold – både i udviklingen og evalueringen af vores programmer.
Om rollen P3 arbejder systematisk med brugerinddragelse, og som en del af teamet ’Tværgående indhold & brugerinddragelse’, kommer du til at stå i spidsen for at involvere vores målgruppe i udviklingen af P3’s radio- og tv-programmer, podcasts og indhold til dr.dk, YouTube og øvrige sociale medier.
Du kommer til at scope, planlægge, designe og lede brugersessions med P3’s målgruppe (som er 15–31-årige) i alle redaktionelle faser – lige fra test af en idé til test af færdigt manus og gennemsyn af færdige programmer. Du bliver ansvarlig for at brugernes inputs oversættes og prioriteres, så programredaktionerne modtager relevant brugerfeedback på deres produktioner.
Kvalifikationer og kompetencer Vi lægger særligt vægt på følgende:
- Stærk interesse for unge målgrupper – du har interesse for og indsigt i, hvordan 15-31-årige bruger medier, hvad der optager dem, og hvordan de engagerer sig i indhold
- Erfaring med brugerinddragelse – du har arbejdet med metoder til at involvere brugere i udviklingsprocesser, fx gennem brugersessions, co-creation, kvalitative interviews eller digitale feedbackløsninger
- Analytisk tæft – du kan omsætte brugerindsigter til konkrete anbefalinger og relevant inspiration
- Redaktionel forståelse – du forstår, hvordan medieindhold produceres, og kan tale ind i redaktionelle processer med blik for målgruppens behov og adfærd
- Kommunikativt stærk – du formidler indsigter klart og engagerende – både skriftligt og mundtligt – og kan tilpasse din kommunikation til forskellige fagligheder i organisationen
- Projektledelse og samarbejde – du har erfaring med at drive eller facilitere processer, hvor flere fagligheder er involveret – og trives med at være bindeled mellem fx data, redaktion og strategi
- Nysgerrig og eksperimenterende – du holder dig opdateret på trends i ungdomskultur, tech og mediebrug og motiveres af at teste nye metoder til at engagere brugere
- Kendskab til formidling på sociale medier og digitale platforme – det er en fordel, hvis du forstår, hvordan unge interagerer med P3 og DR’s indhold på tværs af platforme – og hvordan man kan skabe værdi i forskellige kanaler
- Relevant uddannelsesbaggrund – fx inden for medievidenskab, kommunikation, antropologi, UX, sociologi eller anden samfunds- eller brugerfokuseret uddannelse
Vi tilbyder til gengæld et spændende job tæt på P3’s redaktioner og indhold, en varieret hverdag og ikke mindst dedikerede kollegaer, som hjælper hinanden og brænder for både indhold og målgruppe.
Det praktiske Stillingen er en fuldtidsstilling med opstart 1. august 2025
Du kommer til at arbejde i DR Byen, og du bliver en del af afdelingen DR Ung, som hører til i direktionsområdet ’Kultur, børn og unge’.
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.
Vi ser frem til at høre fra dig. Send din ansøgning, CV og relevante papirer via
dr.dk/job senest den 22. juni 2025.