DR. Louises Børnehave i Silkeborg søger en pædagog - 30-32 timer pr. uge

deltid
DR. Louises Børnehave i Silkeborg søger en pædagog - 30-32 timer pr. uge
  • DR LOUISES BØRNEHAVE
  • Rolighedsvej 20, 8600 Silkeborg


Dronning Louises Børnehave søger en nærværende og faglig dygtig pædagog                                                                                                                   

Dronning Louises Børnehave er en privat børnehave beliggende i Sydbyen, midt mellem skov og by, med en stor legeplads.

Vores pædagoger har mange års erfaring og har været ansat i vores børnehave i mange år. Vi sikrer et godt arbejdsmiljø ved at benytte en fast gruppe vikarer som dækker ind ved sygdom eller ferie, for at bevare tryghed, stabilitet og en mindre stressende hverdag. Vi løfter i flok og er et fælles hus, fordelt på tre stuer, med to pædagoger og en medhjælper til ca. 22 børn.

Vi vægter tryghed, omsorg, anerkendelse og glæde som bærende elementer i vores hverdag.

 

Vi forventer, at du: 

  • Er uddannet pædagog og sætter din faglighed i spil
  • Har lyst og mod til at bruge musik og eksperimentere sammen med børn og kollegaer i dagligdagen, da vi er en sangglad institution er dette noget vi bruger meget i hverdagen.
  • Viser glæde og energi i samspillet med børnene og trives i daginstitutionslivet
  • Har en nysgerrig, reflekterende og anerkendende tilgang til børn, forældre og kollegaer
  • Er en teamplayer som er indstillet på at være fleksibel og samarbejde bredt på tværs af stuerne og i huset som helhed.
  • Afholder forældresamtaler og vægter respekt, tillid og åben dialog højt i forældresamarbejdet
  • Er initiativrig både i forhold til børn, pædagogiske aktiviteter og i samarbejdet med kollegaer 
  • Arbejder aktivt for en rummelig og inkluderende børnekultur 
  • Prioriterer og ser værdien i et tæt forældresamarbejde, som er præget af gensidig tillid, respekt og åbenhed
  • Har overblik og situationsfornemmelse

Vi tilbyder dig: 

  • Mulighed for at være med i et stabilt team der løfter i flok. Og dermed blive en holdspiller i Silkeborgs ældste daginstitution, hvor sang og musik er en naturlig del af hverdagen
  • Mulighed for indflydelse på den pædagogisk hverdag
  • Et månedligt personalemøde, hvor vi vægter relevante pædagogiske diskussioner, refleksioner og faglig udvikling
  • Samarbejde med kollegaer på tværs af stuerne og en følelse af, at vi er et fælles hus
  • En veletableret børnehave med en stor og dejlig legeplads, midt mellem skov og by.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden og giver plads til forskelligheder

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes referencer, børneattest og straffeattest.


KONTAKT
May-Britt Jacobsen
Tlf: 53386891 i tidsrum 9-14.
Mail: mb@drlouise.dk

Mere info se hjemmeside: www.drlouise.dk