Kan du arbejde low arousal-orienteret med kravtilpasning og sansestimulering – og vil du bruge din relationelle tilgang til at skabe struktur, overblik og ro for en borger med demens?
Om opgaven
Opgaven er hos en 78-årig mand med Alzheimers, som bor på plejehjem og har behov for 1:1-støtte hele døgnet. Han har brug for en rolig og tydelig relation, der kan hjælpe med at skabe struktur og forudsigelighed i en hverdag, som ellers let bliver uoverskuelig for ham. Han bruger kørestol, men kan gå kortere strækninger og forflytte sig med støtte.
Din opgave bliver at være til stede og skabe et trygt hverdagsliv gennem faste rutiner og nærværende samvær. Det indebærer støtte til personlig pleje, påklædning, madlavning, rengøring og tøjvask – men også en pædagogisk indsats, hvor du aktivt hjælper med at regulere hans nervesystem og undgå overstimulering. Du skal kunne aflæse hans signaler og tilpasse krav og tempo ud fra hans dagsform og ressourcer. Han har glæde af sansestimulerende aktiviteter og engagerer sig i samtaler om musik, faglitteratur og sit tidligere arbejdsliv. Du er med til at fastholde de interesser og støtte hans sociale kontakt med de øvrige beboere.
Om dig
Du er uddannet pædagog og har erfaring med borgere med demens. Du har en rolig og afstemt tilgang og ved, hvordan tydelige rammer og relationel kontinuitet kan skabe tryghed og trivsel. Du arbejder Low Arousal-orienteret og anvender anerkendende kommunikation i det daglige, med blik for kravtilpasning, sanseregulering og behovsaflæsning. Du kan tilpasse din indsats i takt med borgerens dagsform og indgår naturligt i et lille, fagligt team, hvor samarbejdet bygger på refleksion og en fælles tilgang. Ved opstart gennemfører du e-læring i forflytning, ergonomi og hygiejne.
Arbejdstid
Støtten gives døgnet rundt alle ugens dage – i tre faste vagtlag:
– Kl. 08.00–16.00
– Kl. 16.00–24.00
– Kl. 24.00–08.00
Du bliver en del af et team, som sammen dækker vagterne. Du kan forvente mellem 16–32 timer om ugen. Byd ind med, hvad du kan.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk