POLARIS Center Herning, afd. Døgn bostøtte. søger kollega med et klogt hjerte og med en social- eller sundhedsfaglig baggrund, til; En fast stilling på 37 timer ugentligtOm POLARIS center HerningPOLARIS center Herning er den specialiserede del af den kommunale psykiatri i Herning Kommune. Vi tilbyder forebyggende indsatser, akuttilbud, bostøtte, dagtilbud, botilbud samt VISO-leverancer til andre kommuner. Vi arbejder ud fra recovery-orienterede principper og har fokus på at styrke borgernes selvbestemmelse og selvhjulpenhed.
Vi tager vare på mennesker, der for en stund har mistet navigationsevnen i dele af deres liv. Sammen med borgerne finder vi de mål, der skal være ledestjernen for deres recovery-rejse mod et selvstændigt liv udenfor den kommunale psykiatri.
Om jobbetHar du lyst til at arbejde i den specialiserede del af den kommunale psykiatri og støtte op om borgere med psykosociale problemstillinger? Vil du være en del af Døgn Bostøtten, hvor faglig sparring, kollegialt samarbejde og positivitet vægtes højt? Så er et job i POLARIS Center Herning, Døgn Bostøtte måske noget for dig!?
Din hverdag hos osFælles for alle opgaverne er, at du som medarbejder, i samarbejde med borgeren, tager udgangspunkt i personens ressourcer, behov, værdier, og at du på en anerkendende måde, skaber tillid og tryghed i forhold til at styrke den enkeltes evne og mulighed for at mestre sit eget liv.
Du vil i dit arbejde få et tæt samarbejde med andre afdelinger i POLARIS samt kolleger i området f.eks. Rusmiddelcenter, rådgivere i Myndighedsafdelingen samt læger og psykiatrien m.m.
Støtten ydes i borgerens hjem og Døgn Bo-støtten arbejder ud fra en rehabiliterende praksis understøttet af værdierne og grundholdningen i Recovery tankegangen. I vores praksis anvender vi de bærende principper for den kommunale psykiatri – sammen om recovery som vores forståelse om kerneopgaven.
Formålet med Døgn Bostøtten erAt støtte borgeren i sin individuelle og målrettede udviklingsplan, som skal give borgeren størst mulig magt til at håndtere sin hverdag selvstændigt – empowerment. Du skal derfor have fokus på, at borgeren, gennem din individuelle støtte, bliver bedre i stand til at få hverdagen til at fungere på egne betingelser og dermed opnår størst mulig indflydelse på egen tilværelse.
Du skal have lyst og evnen til at komme ind på livet af mennesker, som har en tilværelse med mange udfordringer – du skal ville at gøre en forskel. Det kræver vedholdenhed, evnen til at motivere, gå-på-mod samt personlig og faglig robusthed.
Hvem er du?Vi forventer, at du har en uddannelse som pædagog, eller sygeplejerske, SSA eller lignende, og du:
- har erfaring i arbejdet med borgere med psykosociale problemstillinger
- kan se et udviklingspotentiale hos borgerne, dig selv og dine omgivelser
- vil medvirke til at udvikle og fremme den gode kultur i organisationen
- har gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde tvær- og flerfagligt
- ønsker dig faglig og personlig udvikling og stiller krav til dig selv i forhold til dette
- kan reflekterer over din praksis
- har gode pc-kundskaber og kommunikative evner både på skrift og i tale
- bidrager med godt humør og viljen til et godt kollegialt samarbejde
- har kørekort
- egen bil, som anvendes til borgerbesøg
- vil arbejde med skiftende arbejdstider og hver 3. weekend.
Du bliver en del af et fagligt stærkt teamDu bliver en del af Døgn Bostøtten, hvor vi arbejder med en høj grad af selvstændighed og initiativ. Du vil opleve, at vi arbejder efter ’frihed til ansvar’, og at vi ikke har unødige regler, men bruger sund fornuft. Kommunikationen er uformel og åben, og vi sætter pris på den gode sociale stemning på arbejdspladsen.
TilkaldevikarerKan du nikke godkendende til ovenstående og se dig selv som tilkaldevikar – så kontakt nedenstående.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn efter gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse
Tiltrædelsesdato1. februar 2026, eller snarest muligt.
AnsøgningsprocedureAnsøgningsfrist er 18. december 2025 og samtaler forventes afholdt 22. december 2025.
Yderligere oplysningerYderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Lars Jarle Mikkelsen
pollj@herning.dk mobil 20 28 32 61.