Documentation Specialist - tidsbegrænset

fuldtid
Documentation Specialist - tidsbegrænset
  • Jorgensen Engineering A/S
  • M.P. Allerups Vej 20, 5220 Odense SØ

Documentation Specialist – projektansættelse i 4–6 måneder

Skab dokumentation, der gør en forskel i avancerede produktionsløsninger

Forestil dig at stå bag dokumentation af avancerede produktionslinjer, der gør en forskel i alt fra fødevare- og pharmaindustrien til batteriproduktion. Hos Jorgensen Engineering A/S søger vi en Documentation Specialist til en projektansættelse på 4–6 måneder med opstart hurtigst muligt. Du bliver en del af Engineering-afdelingen, hvor du med din struktur og tekniske forståelse bidrager til at sikre høj kvalitet i vores dokumentation og dermed styrker vores leverancer til kunder verden over.

Dine ansvarsområder

I rollen som Documentation Specialist får du ansvar for at udvikle, vedligeholde og sikre korrekt teknisk dokumentation til vores maskiner og automationsløsninger. Du vil blandt andet arbejde med:

  • Udarbejdelse, opdatering og vedligeholdelse af teknisk dokumentation, herunder brugervejledninger, maskinspecifikationer, samlevejledninger og rengøringsinstruktioner.
  • Samarbejde med projektteams, ingeniører og andre fagligheder for at sikre teknisk korrekte og brugervenlige dokumenter.
  • Udarbejde teknisk information til et klart og præcist sprog på engelsk.
  • Bidrage til videreudvikling af interne dokumentationsprocesser og værktøjer.

Du vil få mulighed for at arbejde tæt sammen med erfarne kolleger og lære mere om både vores løsninger og dokumentationsarbejdet i praksis.

Din profil

Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund og erfaring med at udarbejde teknisk dokumentation på engelsk. Du behøver ikke at kunne alt fra dag ét, men du skal have de rette færdigheder og evnen til at arbejde med dokumentation og til at omsætte komplekst indhold til let tilgængelig information..

Vi ser gerne, at du:

  • Har en baggrund inden for teknik.
  • Har interesse for teknisk dokumentation og evne til at strukturere information.
  • Har forståelse for maskin- og automationsløsninger.
  • Kan samarbejde tæt med ingeniører og andre fagligheder.
  • Kommunikerer klart både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk.
  • Arbejder struktureret og har sans for detaljer.

Som person er du nysgerrig, engageret og god til at tage kontakt, når du har brug for sparring eller input. Du finder tilfredshed i at skabe dokumentation, der gør en forskel, og trives med at arbejde tæt sammen med kolleger om fælles mål.

Hvad vi tilbyder

Du bliver en del af en international virksomhed i vækst, med stærk faglighed og en uformel kultur. Vi tilbyder en projektansættelse på 4–6 måneder med opstart hurtigst muligt, hvor du får mulighed for at arbejde selvstændigt med dokumentation og samtidig samarbejde tæt med dygtige kolleger.

Ansøgning

Hos Jorgensen Engineering A/S værdsætter vi mangfoldighed og arbejder aktivt for at fremme en inkluderende kultur. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at ansøge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksuel orientering eller baggrund. Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Bliv en del af Jorgensen Engineering A/S – og vær med til at skabe dokumentation, der gør en forskel i vores projekter.

Besøg os på LinkedIn

Besøg os på YouTube

Besøg os på FaceBook

Besøg os på Instagram

Log ind