Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en adjunkt, der blandt andet kan være med til at sikre gode praktikforløb for studerende på vores journalist- og fotojournalistuddannelser og på cand.public.-uddannelsen, som vi udbyder sammen med Aarhus Universitet.
Vi forventer, at du har stærke digitale kompetencer og brænder for journalistik, der involverer og skaber værdi for brugerne og udnytter alle relevante formater, medier og genrer for at nå brugerne lige dér, hvor du på basis af solide data ved, at de er.
På DMJX omfavner vi nye digitale teknologier, og du skal derfor se masser af muligheder i medieudviklingen og have lyst til at udforske nye koncepter, forretningsmodeller, journalistiske positioner og tilgange, og ikke mindst brugen af teknologier som AI og OSINT.
En af dine første opgaver udover undervisning af fremtidens journalister bliver at varetage koordinering af praktikforløbene på tre af vores uddannelser: Journalistuddannelsen, Fotojournalistuddannelsen og cand.public.
Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads med skønne kolleger i et stærkt fagligt og socialt miljø med tradition for tæt samarbejde i og på tværs af teams.
Du bliver ansat som adjunkt og skal primært undervise på journalistuddannelsen og cand.public. i Aarhus. Du vil også kunne komme til at undervise på diplomuddannelsen i Fagjournalistik i København.
Du vil indgå i et 4-årigt adjunktforløb, iht. Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddanner ved maritime uddannelsesinstitutioner (BEK nr 414 af 27/04/2025) med henblik på at opnå bedømmelse som lektor.
Dine primære opgaver vil være at:
Vi lægger vægt på, at du:
Om afdelingen:
Vi tilbyder et uhøjtideligt, tværfagligt arbejdsmiljø med spændende arbejdsopgaver og plads til selvstændigt arbejde og medindflydelse. Der er rig mulighed for (tvær)fagligt samarbejde og faglig udvikling. Og så giver vi dig mulighed for at udvikle og uddanne fremtidens journalister.
På journalistuddannelserne er vi 35 undervisere og forskere, der brænder for faget, for undervisning og for at arbejde med de omkring 1.000 dygtige studerende på journalistuddannelsen, cand.public., Erasmus Mundus Master in Journalism, Media and Globalisation, Profilfag (Tillægsuddannelsen) og BA-tilvalg.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat snarest og senest pr. 1. november 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Aflønningen vil derudover afhænge af dit kompetenceniveau med mulighed for forhandling af individuelle tillæg efter principperne i ”Ny løn”.
Ansættelsen vil fortrinsvis være rettet mod professionsbacheloruddannelsen og kandidatuddannelserne i journalistik på Campus Aarhus, men der vil også kunne forekomme opgaver på andre uddannelser, herunder kurser og videreuddannelse, samt i mindre grad på uddannelserne på Campus København.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte institutchef Henrik Berggreen, på tlf. 30 62 35 89.
Ansøgning
Ansøgning vedlagt relevant dokumentation uploades via linket ”Ansøg” senest mandag den 22. september 2025.
Undlad venligst at sende personfølsomme oplysninger med din ansøgning.
Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Samtaler
Samtaler forventes, i videst muligt omfang, afholdt mandag den 29. september 2025.