Distriktssygeplejerske eller -pædagog søges til fast fuldtidsstilling i Psykiatrisk Klinik for Småbørn, BUA, Skejby pr. 15.august 2025

fuldtid
Distriktssygeplejerske eller -pædagog søges til fast fuldtidsstilling i Psykiatrisk Klinik for Småbørn, BUA, Skejby pr. 15.august 2025
  • Region Midtjylland
  • 8200 Aarhus N

BUA - Psykiatrisk Klinik for Småbørnvaretager børnepsykiatrisk udredning og behandling af børn i alderen 3-7 år henvistpå mistanke om gennemgribende udviklingsforstyrrelse og med vanskeligheder som bl.a. ADHD, specifikke udviklingsforstyrrelser, adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser, angst og depression samt relationsforstyrrelser. Børnenes tilstandeer kendetegnet ved kompleksitet og ofte komorbide tilstande. Vi arbejder tværfagligt ud fra en helhedsforståelse og i tæt samarbejde med barnets familie.

 

Psykiatrisk Klinikfor Småbørn er fordelt på 2 matrikler i henholdsvis Skejby og Gødstrup. Stillingen er tilknyttet Skejby.

 

Stillingen er en kombineret stilling, som er knyttet til klinikkens dagtilbud 3 dage om ugen og den ambulante funktion 2 dage om ugen.

Dagtilbuddet er en lille enhed med plads til 5 børn. I dagtilbuddet kommer børnene i en 4 ugers periode og indgår i miljøterapi mhp. udredning og evt. behandling. 

 

En væsentlig del af hverdagen i dagtilbuddet er observation og justering af miljøterapien med henblik på at understøtte barnets trivsel og udvikling med udgangspunkt i et udviklingsstøttende samspil. Denne observation sker gennem samvær med barnet og de andre børn i forbindelse med dagindlæggelsen. Desuden er der i forbindelse med dagindlæggelsen et tæt samarbejde med forældrene, herunder observation af forældre-/barnsamspil i tæt tværfagligt samarbejde med en ambulant kollega (psykolog eller læge), som vil have sagsansvar i forbindelse med udredningen.

 

Du vil indgå i det tværfaglige arbejde med udredning og behandling af børnene i samarbejde med de øvrige faggrupper. 

 

Derudover vil opstart og løbende kontrol af børn i medikamentel behandling være en mulig arbejdsopgave, hvis du er sygeplejerske.

 

Arbejdsopgaver:

  • Indgå i udredning og behandling af børn fra målgruppen.
  • Indgå i miljøterapien i dagtilbuddet.
  • Evt. varetagelse af medicinsk behandling
  • Varetage rollen som kontaktperson i forbindelse med dagindlæggelse.
  • Observere barnet i dagtilbuddet og i daginstitution/skole samt interview af personalet.
  • Udarbejde funktionsbeskrivelse af barnet efter endt dagindlæggelse.
  • Fremlægge observationer i forbindelse med tværfaglige konferencer.
  • Forældresamarbejde og vejledning tilforældre og evt. personale fra daginstitution/skole.
  • Evt. undervisningsopgaver.

 

Ønsker til vores kommende kollega:

  • Flere års erfaring inden for klinisk børnepsykiatri eller erfaring fra andet sted med børn i målgruppen.
  • Viden om og erfaring med observation og behandling af småbørn.
  • Erfaring med at arbejde selvstændigt i forholdtil målgruppen.
  • Gode formidlings – og formuleringsevner.
  • Erfaring med selvstændigt forældresamarbejde og undervisning samt vejledning til forældre.
  • Lyst og evner til at indgå i tværfagligt samarbejde
  • Lyst til at indgå i udviklings- og forandringsprocesser 
  • Evt. videreuddannelse.

Vi tilbyder:

●    Et spændende og udfordrende job.

●    Engagerede og fagligt velkvalificerede kolleger.

●    Mulighed for faglig udvikling og fast supervision.

●    Fri i weekender og på helligdage.

 

 

Yderligere oplysninger fås hos oversygeplejerske Pernille Dahl tlf. 21694779

 

 

Ansøgningsfrist:  3. juni 2025.

Samtaler finder sted: 11. juni 2025 om eftermiddagen

 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen. 


BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. 

 

Afdelingen modtog i 2024 4.917 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 8.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2024 et nettobudget på 327 mio. kr. og pr. 1/1-2025 520 årsværk fordelt på 572 medarbejdere.

 

I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering og forventes at kunne anvende deeskalerende metoder i påkrævede situationer. Afhængigt af ansættelsessted, skal alle medarbejdere herefter kunne varetage opgaven som alarmløber på et alarmhold.

 

 

 

 

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind