”Hjælp i Hjemmet” er Kolding Kommunes organisering af hjemmehjælp og sygepleje.
”Hjælp i Hjemmet” arbejder målrettet ud fra Kolding Kommunes vision og Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningens strategi Selvværd og Sammenhæng, så vi lykkes med at opfylde borgernes behov for tilpassede, individuelt tilrettelagte og sammenhængende forløb.
Vi ændrede 1. april vores organisering til faste, flerfaglige, medledende teams med enkeltstrenget, styrket ledelse. Vi søger nu efter en leder til distrikt Dyrhave, som er geografisk beliggende på Niels Bohrs Vej og dækker et større område i Kolding midtby.
De 12 distrikter
”Hjælp i Hjemmet” er ambitiøse med den nye organisering, hvor vores afsæt er et fælles fokus på borgernes og organisationens behov. Det sker gennem strategien Selvværd og Sammenhæng, hvor vi med afsæt i helhedspleje og faste teams skaber sammenhængende borgerforløb.
Som distriktsleder har du ansvaret for at sikre drift, samarbejde og udvikling med udgangspunkt i Kolding Kommunes ledelsesgrundlag og den tredobbelte bundlinje, der handler om at sikre økonomi i balance, faglig kvalitet og borgeroplevet kvalitet.
I dit distrikt er der cirka 50 medarbejdere, der er opdelt i to faste, flerfaglige teams, som dækker både for henholdsvis dag- og aftenvagt. Herudover bliver du understøttet af to teamkoordinatorer, som vil hjælpe med den daglige drift, udvikling, koordinering af opgaver og vagter.
Du bliver en del af en ambitiøs og dedikeret ledergruppe på 13, hvor vi sammen skaber ”Hjælp i Hjemmet”, og en del af et mindre klyngesamarbejde med to andre distriktsledere.
”Hjælp i Hjemmet” har borgerrettede opgaver primært indenfor hjemmehjælp og sygepleje, som løses af cirka 800 medarbejdere. Organiseringen er med 12 distrikter, samt Vesterløkke, Center for midlertidigt ophold.
Distriktsleder - distrikt Dyrhave i Kolding midtby
Vi søger en erfaren leder, som har lyst til at være en del af distriktsledelsen i “Hjælp i Hjemmet”.
For at lykkes som leder forventer vi, du har en sundhedsfaglig uddannelse. Du har forventeligt enten ledelseserfaring og/eller en lederuddannelse, eller du er indstillet på at tage en efter din ansættelse. Du køber intuitivt ind på Selvværd og Sammenhæng, og du vil arbejde for, at strategien fortsat slår rødder, vokser og blomstrer alle de steder, hvor medarbejderne møder borgerne. Du besidder evnen til at oversætte det komplekse til konkrete handlingsplaner, når du taler et sprog alle mennesker forstår.
Du er en dygtig leder, der skaber fremdrift gennem et stort overblik. Du evner at udfordre os, når vi hænger fast i gammel kultur og dårlige vaner. Du har det nødvendige mod til at italesætte de spændinger, du ser, og du gør det gennem gode relationer, fordi du er åben, nysgerrig og imødekommende.
Til gengæld kan vi tilbyde dig en fantastisk spændende og udfordrende lederstilling i et handlekraftigt chefområde. Du vil få opgaver i en spændende kombination mellem det strategiske og det meget praksisnære. Du vil møde og skulle udfordre en masse fagligt dygtige mennesker i deres rejse hen mod medledelse, og du vil se værdien af dit arbejde gennem deres succeser ude ved borgerne.
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen
Du bliver ansat i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, hvor vi arbejder med Borgerens Centrum ud fra vores strategi: Selvværd og Sammenhæng i alt hvad vi siger og gør. Strategien er handlingsorienteret. Vi stiller os altid nysgerrige an for sammen med borgeren at skabe mening og gøre det, der er meningsfuldt for borgeren, muligt i fagland.
Vores adfærd kendetegnes ved at følge fem leveregler:
Flere oplysninger
Vi har meget på hjertet, og vi vil meget gerne tilbyde dig en snak, inden du søger stillingen.
Så ring til Chef Gitte Meyer Larsen på telefon 23745658.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Kolding Kommunen tilbyder sundhedsordning, mulighed for at benytte motionscenter og har en feriefond med ferieboliger.
Det er et krav, du har kørekort til bil.
Ansøgning via knappen "ansøg"
Ansøgningsfrist er d. 10. september 2025 kl. 8:00. Stillingen ønskes besat senest 1. november 2025.
Vi afholder 1. samtalerunde fredag d. 12. september, hvor der vil indgå en case og 2. samtale i uge 38.
Der gennemføres en personprofilanalyse med personlig tilbagemelding af HR mellem 1. og 2. samtale.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk