”Hjælp i Hjemmet” en del af Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen. Her arbejder vi med visionen Selvværd og Sammenhæng, og vi er konstant nysgerrige på, hvordan vi samskaber ud fra Borgerens Centrum. En tilgang der er helt i tråd med den nye ældrelov og den kommende sundhedsreform.
Vi søger en ny leder til distrikt Dyrehave, som er beliggende på Niels Bohrs Vej og dækker et større område i Kolding midtby.
"Hjælp i Hjemmet"
”Hjælp i Hjemmet” har borgerrettede opgaver primært indenfor hjemmehjælp og sygepleje. Her arbejder vi med afsæt i borgernes behov og ønsker. Som distriktsleder har du ansvaret for drift, samarbejde og udvikling med udgangspunkt i Selvværd og Sammenhæng, ledelsesgrundlaget og den tredobbelte bundlinje, der handler om at sikre økonomi i balance, faglig kvalitet og borgeroplevet kvalitet.
I dit distrikt er der cirka 50 medarbejdere, der er opdelt i to faste, flerfaglige teams, som dækker både for henholdsvis dag- og aftenvagt. Du bliver understøttet af to teamkoordinatorer, som vil hjælpe med den daglige drift, vagttilrettelæggelse, ruteplanlægning og koordinering af større og mindre opgaver.
Du bliver blandt andet en del af en ambitiøs forvaltning, en dedikeret ledergruppe på 13 og en del af et mindre klyngesamarbejde med to andre distriktsledere.
Distriktsleder - Distrikt Dyrehave i Kolding midtby
Vi søger en erfaren leder, som har lyst til at løfte den faglige kvalitet og skabe en ny bæredygtig kultur med fokus på faglighed, vidensdeling og det gode arbejdsmiljø.
Du har en sundhedsfaglig uddannelse og forventeligt også ledelseserfaring og/eller en lederuddannelse. Du kan som leder skabe fremdrift og resultater. Du kan udfordrer os, når vi hænger fast i gammel kultur og dårlige vaner, og du har det nødvendige mod til at italesætte de spændinger, du ser.
Du køber intuitivt ind på Selvværd og Sammenhæng, og du vil arbejde for, at visionen fortsat slår rødder, vokser og blomstrer alle de steder, hvor medarbejderne møder borgerne. Du besidder evnen til at oversætte det komplekse til konkrete handlinger, når du taler et sprog alle mennesker forstår.
Til gengæld kan vi tilbyde dig en fantastisk spændende og udfordrende lederstilling i et handlekraftigt chefområde. Du vil få opgaver i en spændende kombination mellem den praksisnære drift og den strategiske udvikling. Du vil se værdien af dit arbejde gennem dine medarbejders succes ude ved borgerne.
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen
Du bliver ansat i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, hvor vi arbejder ud fra en fælles tilgang kaldet Selvværd og Sammenhæng. En tilgang, som definerer og sætter rammerne for, hvordan vi arbejder til daglig. Derfor er det også vigtigt, at du kan se dig selv arbejde både strategisk og praktisk med visionen, som vi efterlever gennem vores fem leveregler. De gælder både i mødet med borgeren og i de løsninger, som vi sammen skaber:
Tal et sprog alle mennesker forstår
Alt indenfor din radar er dit ansvar
Det er Borgerens plan/aftale
Sæt fællesskabet i spil
Gå Borgeren i møde
Det vigtigste er, at vi altid ser borgerne som hele mennesker hvor vi også er nysgerrige på det, som er uden for vores eget fagområde. Vi skal stille spørgsmål, før vi giver svar og vi skal finde løsningen sammen med borgeren. Vi skal gøre borgerens ønsker og behov mulige ved at bruge vores faglighed og inddrage andre faggrupper for sammen at skabe den gode løsning.
Flere oplysninger
Kolding kommunes ledelsesgrundlag
Vi har meget på hjertet, og vi vil meget gerne tilbyde dig en snak, inden du søger stillingen.
Så ring til Chef Gitte Meyer på telefon 23 74 56 58 eller Ressourceleder Caroline Bak Jørgensen på 23 25 41 67.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Kolding Kommunen tilbyder sundhedsordning, mulighed for at benytte motionscenter og har en feriefond med ferieboliger.
Det er et krav, du har kørekort til bil.
Ansøgning via knappen "ansøg"
Ansøgningsfrist er d. 19. oktober 2025. Stillingen ønskes besat senest 1. december 2025.
Vi afholder 1. samtalerunde tirsdag d. 21. oktober, hvor der vil indgå en case. Der vil være en 2. samtale d. 27. oktober.
Der gennemføres en personprofilanalyse med tilbagemelding mellem 1. og 2. samtale.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk