Distrikt Dyrehave søger udekørende sygeplejersker - til en fast stilling og til barselsvikariat

fuldtid
Distrikt Dyrehave søger udekørende sygeplejersker - til en fast stilling og til barselsvikariat
  • Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen
  • Niels Bohrsvej 14, 6000 Kolding

Distrikt Dyrehaven søger udekørende sygeplejersker, der vil være med til at træde ind i et arbejdsfællesskab, der gør en forskel for borgere og pårørende.

Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling og til barselsvikariat.

Vi forventer at du vil bringe alle dine kompetencer i spil og bidrage til det flerfaglige samarbejde. Du vil få en høj grad af indflydelse på hvordan vi i teamet bedst muligt får understøttet borgerne til at leve det liv, der giver mening for dem.

Vi søger dig, der brænder for den borgernære sygepleje.

  • Du har en iboende nysgerrighed og lyst til at samarbejde med de ældre borger, de multisyge borger, borgere med kroniske sygdomme samt borgere med psykiske lidelser og/eller misbrug.

  • Du ser vigtigheden i og evner at inddrage de pårørende, hvor du evner at yde omsorg og støtte til både borger og pårørende i en svær tid.

  • Du kan med din faglighed understøtte den koordinerende opgaveløsning og det tværfagligt samarbejde, så borgerne oplever sammenhæng og selvværd. Vi har et fælles fokus på den rehabiliterende tilgang og med tidlig opsporing og forebyggelse af sygdom, så begge dele vil blive en naturlig del af din hverdag.

  • Du får som sygeplejerske et tæt samarbejde med kolleger fra ”Hjælp i Hjemmet” både i form af kolleger, der kommer dagligt hos borgeren men også med sygeplejens specialfunktioner.

  • Du bliver også en tæt sparringspartner med kolleger fra rådgivningen, borgerens praktiserende læge og andre fra sekundærsektoren. Derfor har vi også brug for at du kan strukturere dine arbejdsopgaver og kan bevare overblikket, når der opstår akutte og uventede situationer.

  • Til gengæld kan vi tilbyde dig en spændende stilling, hvor du får en ledelse, der ser og anerkender dig. Du vil få en grundig introduktion, men på sigt også den kompetenceudvikling, du har brug for og brænder for. 


”Hjælp i Hjemmet” distrikt Dyrehaven

Hjælper og støtter borgere i deres eget hjem, vi dækker både land distrikt og bynært område i Kolding. Vi arbejder sammen - både sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, - hjælpere og ufaglærte. Vi er derfor organiseret i to faste teams, så vi kender hinanden og borgerne kender os. Vores mål er, at borgerne oplever sammenhæng i, hvem der kommer i deres hjem og en høj faglighed i den pleje og omsorg de tilbydes. Borgeren skal opleve, at vi løser opgaverne i fællesskab, at vi lytter til deres behov og ønsker, og sidst men ikke mindst; at der er god trivsel i medarbejdergruppen, hvor medledelse bliver omdrejningspunktet på sigt.


Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi kan tilbyde dig en spændende stilling, hvor vi gerne vil give dig de rammer, der skal til, for at du kan gøre det, du er god til sammen med borgerne. Du får et selvstændigt job og en afvekslende hverdag, hvor vi lytter til dig, og hvor du får medindflydelse. Vi lægger vægt på at vi har det godt mens vi er på arbejde, både så tryghed, fortrolighed og humor skal dyrkes i kollegafællesskabet

Du får mulighed for at få dine ønsker opfyldt, for vi vil rigtig gerne give dig stort indflydelse på din vagtplan. Vi ved, at det er vigtigt at dit arbejdsliv kan hænge sammen med din privatliv. Stillingerne er i blandede vagter, primært i dagvagt suppleret med aften- eller nattevagter ca 9 på 12 uger. Weekendvagt hver 4. uge.

Når du starter hos os, får du naturligvis introduktion til Sygeplejens opgaver, distriktet og kommunens organisering og samarbejdspartnere.  Vi ved, at du gør en stor forskel hver dag sammen med borgere og kollegaer. Derfor er vi optaget af at give dig mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi har løbende kompetenceudvikling, daglig kollegial sparring og eksempelvis mulighed for coach-forløb.

Hvad forventer vi af dig?  

Vi forventer, du er uddannet sygeplejerske med fokus på kvalitet i udførelsen af dit arbejde. Du er engageret i dit arbejde, og du har lyst til at samarbejde med din kolleger. Du har lyst til at lære af dem og dele din viden med dem.
Du kan bevare overblikket, når der sker noget uforudset. Du kan tage ansvar, og hvis du har brug for hjælp, kan du bede om det. Du er tålmodig, og du ser mennesket bag sygdommen.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til Nexus, men det er ikke et krav.


Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen
Du bliver ansat i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, hvor vi arbejder med Borgerens Centrum ud fra vores strategi: Selvværd og Sammenhæng i alt hvad vi siger og gør.
Vores adfærd kendetegnes ved at følge fem leveregler:

  • Tal et sprog alle mennesker forstår 

  • Alt indenfor din radar er dit ansvar 

  • Det er Borgerens plan/aftale 

  • Sæt fællesskabet i spil 

  • Gå Borgeren i møde 


Flere oplysninger:
Selvværd og Sammenhæng 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: distriktsleder Sanne Vestergaard: 51480554, save@kolding.dk 

Arbejdssted: Vi har indmødested på Niels Bohrsvej 14, Kolding

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist er d. 20. november 2025
Samtaler afholdes 24. november eftermiddag
Stillingen med start snarest muligt, d. 1. december 2025 eller 1. januar 2025


Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Kolding Kommune tilbyder sundhedsordning, mulighed for at benytte motionscenter og har en feriefond med ferieboliger.


Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Log ind