Disponent

deltid
Disponent
  • Tide Bus Danmark - Aalborg
  • Egnsplanvej 100, 9260

Afløser til Driftsovervågning hos Tide Bus - Bliv en del af den grønne omstilling!

Kan du holde hovedet koldt, når tingene spidser til? Er du god til at træffe hurtige beslutninger og skabe overblik? Så er det dig, vi leder efter!

Hos Tide Bus sørger vi for, at tusindvis af mennesker kommer sikkert frem hver dag - til arbejde, skole og fritid. Som afløser i driftsovervågningen bliver du en vigtig brik i at sikre, at vores busser kører som planlagt, og at passagererne får en god oplevelse.

Vi tilbyder

  • Et fleksibelt job med ansvar og udviklingsmuligheder.
  • En vigtig rolle i en virksomhed, der er med til at drive den grønne omstilling.
  • Et stærkt team og en dynamisk hverdag.
  • Attraktive ansættelsesforhold i en virksomhed med en flad struktur. 

Hvad går jobbet ud på?

  • Overvågning af driften: Sørg for, at busserne følger planen, og håndter uventede udfordringer.
  • Kommunikation: Meld driftsforstyrrelser til trafikselskaberne og hold alle opdateret.
  • Akut disponering: Løs opgaver ved sygdom og fravær - hurtigt og effektivt.
  • Planlægning: Fordel ledige vagter, så vi altid har chauffører bag rattet.

Du bliver en del af et stærkt team, der dækker hele døgnet - med vagter morgen, dag, aften, nat og weekend. Antallet af timer varierer fra måned til måned, med størst behov i ferieperioder. Vi sørger for grundig oplæring, så du er klar til at tage ansvar.

Hvem er du?

  • Du kan bevare roen og træffe beslutninger under pres.
  • Du har gode kommunikationsevner og kan håndtere forskellige mennesker professionelt.
  • Du har erfaring fra vagtcentral, callcenter eller lignende - og er vant til at arbejde med IT-systemer.
  • Kendskab til busdrift og teknik er en fordel, men ikke et krav.

Velkommen til Tide Bus

Tide Bus er en vigtig spiller i den grønne omstilling af den kollektive trafik i Danmark. Vi har 13 kontrakter, som er fordelt i de fem store trafikselskaber. Hos Tide Bus driver vi en flåde bestående af ca. 400 busser, hvoraf 250 er el- og gasbusser, som køres af ca. 1200 buschauffører.

Du vil indgå i vores driftsovervågningsteam i Odense, hvor du sammen med dine kollegaer dækker hele vores driftsdøgn. Der arbejdes i en turnus, med morgenvagter, dagvagter, eftermiddagsvagter, nattevagter og weekendvagter, hvor du både arbejder fra vores hovedkontor i Odense, samt hjemmefra.

Et spændende job i en vækstorienteret virksomhed

Vi tilbyder et job, hvor du får stort ansvar, og vi hjælper dig til at lykkes i jobbet. Du kommer tæt på vores mange dygtige chauffører, og du får løbende nye udfordringer i det tempo, du udvikler dig i et af landets største busselselskaber.

Din baggrund er ikke afgørende og indgangen til jobbet kan være mange. Det vigtigste er, at du:

  • Kan holde hovedet koldt
  • Får energi af at løse problemer
  • Er i stand til at kommunikere ordentligt og professionelt

Det kan være, du har erfaring fra en kontrolcentral, et callcenter eller noget helt andet. Derudover er det en fordel, hvis du kan nikke genkendende til nedenstående:

  • Grundlæggende forståelse af logistik i transportbranchen
  • Fortrolighed med Office-pakken og skarpe IT-kompetencer
  • Teknisk indsigt i busdrift kan være en fordel

Interesseret?

Har du lyst til at høre mere så er du velkommen til at kontakte Teamleder, Mads Bay på Mads.bay@tidebus.dk.

Vi afholder samtaler løbende, så ansøg via linket på siden så hurtigt som muligt. Ansættelse er hurtigst muligt.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Log ind