Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Du bliver direktør for en nyetableret forvaltning, og får her mulighed for at sætte dit præg på både børne-, uddannelses-, kultur- og idrætsområdet. Skoler og dagtilbud er generelt meget velfungerende, og kultur- og idrætsområdet er karakteriseret ved et stærkt foreningsliv i kommunens velfungerende bysamfund, samt en god infrastruktur med kulturtilbud, stadion, gode idrætsfaciliteter og spillesteder.
Du bliver en del af en stærk direktion, der under kommunaldirektørens ledelse udøver tværgående, strategisk ledelse og koordinering i forhold til hele kommunen. Du bliver også en del af en organisation, der er præget af ordentlighed og et særdeles godt arbejdsmiljø.
Du har relevant erfaring i forhold til det brede børne-, uddannelses-, kultur- og idrætsområde. Vi forventer et stort engagement i forhold til hele opgaveporteføljen og et godt kendskab til aktuelle dagsordener og udfordringer på områderne. Du har holdninger og idéer til, hvordan der arbejdes med tidens store samfundsudfordringer, og hvordan der skabes rammer for, at civilsamfund og erhvervsliv kan bidrage til nye løsninger. Samtidig vil dit arbejde med forandringer altid være med udgangspunkt i Køge Kommunes solide fundament.
Du kan læse meget mere i job- og personprofilen, som du finder her. Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Køge Kommunes kommunaldirektør Peter Frost på tlf. 5667 2010 eller partner i Genitor Trine Kern Schandorff på tlf. 3141 0255 eller ts@genitor.dk.