Direktionssekretær til Sekretariat og Organisation på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

fuldtid
Direktionssekretær til Sekretariat og Organisation på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Bispebjerg Hospital
  • Bispebjerg Bakke 23291932, 2400 København NV
Er du skarp til struktur, servicemindet til fingerspidserne og trives med en varieret hverdag tæt på hospitalets topledelse? Så er dette jobbet for dig!

Vi søger en dygtig administrativ koordinator, der sikrer høj kvalitet i de administrative processer, er proaktiv og har et skarpt øje for detaljer. Du bliver en central del af hospitalets daglige drift og får ansvar for forskelligartede opgaver i tæt samarbejde med direktionen, stabene og de kliniske afdelinger.

Hvem er vi?

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er Byens Hospital og Danmarks næststørste akuthospital målt på optageområde. Vi er et hospital i udvikling, og i Sekretariat og Organisation sætter vi en ære i at levere service af høj kvalitet. Vi er det samarbejdende hospital, så vi forventer, at du kan samarbejde på tværs af fagområder, afdelinger og sektorer.

Vores sekretær gennem mange år har fået nyt job, så du bliver en del af et nyt sekretærteam, hvor du får stor indflydelse på, hvordan vi arbejder og understøtter moderne hospitalsledelse. I Sekretariat og Organisation arbejder vi med strategiske, udviklings- og sekretariatsbetjeningsopgaver. Vores hverdag er præget af engagement, høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab.

Vi tilbyder

Som en del af vores afdeling får du:

  • Stor mulighed for at bidrage til hospitalets drift og udvikling.
  • En varieret hverdag med bred kontaktflade til direktion, afdelingsledelser, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere.
  • Rig mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Et stærkt fællesskab med engagerede og dygtige kollegaer, som hjælper hinanden.
  • Et inspirerende arbejdsmiljø med fokus på trivsel, samarbejde og højt humør.
  • Stor medindflydelse på hvordan dit arbejde tilrettelægges.
Dine opgaver

Du får en central rolle i betjeningen af direktionen, og dine opgaver inkluderer bl.a., at du skal:

  • Håndtere kalenderstyring og koordinere direktionens aktiviteter.
  • Planlægge og koordinere af møder, herunder tage referater.
  • Håndtere telefoniske og skriftlige henvendelser til direktionen, herunder journalisering i Workzone.
  • Planlægge arrangementer.
  • Behandle fakturaer i SAP og TUR.
  • Samarbejde med forskellige faggrupper på hospitalet og repræsentere administrationen i forskellige sammenhænge.
Din endelige opgaveportefølje tilpasses dine kompetencer og interesser i sekretærteamet. Vi forventer, at du bidrager til at udvikle de administrative arbejdsgange og skaber struktur i en til tider travl hverdag.

Om dig

Vi søger dig, der:

  • Trives med alsidige og udfordrende opgaver.
  • Er struktureret, detaljeorienteret og selvstændig.
  • Er servicemindet og har en professionel tilgang til samarbejde.
  • Har gode kommunikationsevner i skrift og tale.
  • Har en administrativ uddannelse (f.eks. administrationsbachelor, kontorassistent el.lign.) og erfaring fra en lignende stilling.
  • Har forståelse for hospitalets arbejdsgange og deres betydning for de administrative processer.
  • Er proaktiv og bidrager aktivt til at skabe de bedste løsninger.
  • Er dygtig til at koordinere, skabe overblik og se rundt om hjørner.
  • Har erfaring med SAP og Workzone (en fordel, men ikke et krav).
  • Varetager opgaveløsning fra A-Z. Du tager aktivt ansvar for at løse de opgaver, du involveres i. Du skal kunne arbejde struktureret og følge op på vanskelige problemstillinger med mange interessenter samt forholde dig til konkurrerende deadlines
Om Sekretariat og Organisation

Du bliver en del af en afdeling på 15 medarbejdere, der arbejder med alt fra den grønne omstilling og reformarbejde til strategiske udviklingsopgaver og sekretariatsbetjening. Vi samarbejder på tværs af hospitalet, så vi opnår de bedste resultater og gode beslutningsoplæg.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Der er mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det. Du refererer til stabschefen for Sekretariat og Organisation, og din primære arbejdsplads bliver på Bispebjerg Hospital.

Vil du vide mere?

Kontakt stabschef Kamilla Nørskou på 2329 1932 eller kamilla.noerskou.eriksen@regionh.dk for mere information.

Ansøgningsfrist: Mandag den 21. april 2025 kl. 23.59.
Første samtalerunde: 24. april 2025.
Evt. anden samtale: 28. april 2025.
Tiltrædelse: 1. juni 2025.

Besøg vores hjemmeside for at lære mere om Bispebjerg Hospital, kunsten, de helende haver og hospitalets historie.

Vi glæder os til at høre fra dig

Log ind