Har du politisk tæft og mod på selvstændigt at koordinere og betjene direktionen. Så har vi en attraktiv ledig stilling som direktions- og udviklingskonsulent i Hillerød Kommune.Dine arbejdsopgaverDu skal løse en bred variation af direktionskonsulentopgaver og understøtte direktøren for børn, skole og familier samt kommunaldirektøren. Nogle af dine opgaver vil være faste fx planlægning og deltagelse i ugentlige chefgruppemøder, årlige lederseminarer, temadage for byrådet mv. Desuden er du tovholder på Strategisk Lederforum.
Der vil også være en række opgaver fx som tovholder på revision af politikker, analyser, evalueringer og opsamlinger samt ad hoc-opgaver.
Vi forestiller os, at du:- Har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse eller lignende og erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
- Har stærke analytiske kompetencer
- Både kan og trives med at arbejde selvstændigt
- Har relationskompetencer, er tillidsvækkende og serviceminded
- Har erfaring og flair for at arbejde med direktionsbetjening og oplæg til politiske udvalg
- Er struktureret, god til at arbejde selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver – til tider med korte deadlines
- Kan formulere dig tydeligt i skrift og tale
- Har lyst til at bidrage til en god og sund arbejdspladskultur.
Du skal vælge os fordiVi er et stærkt fagligt og kollegialt direktions- og udviklingskonsulentteam, så selvom jobbet kræver stor grad af selvstændighed, står du aldrig alene i rollen. Ud over teamet af konsulenter består Byrådssekretariatet af jurateamet, kommunikationsteamet og sekretariatsteamet. Din berøringsflade vil gøre, at du hurtigt vil opleve hele rådhuset som din nære arbejdsplads.
AnsættelsesvilkårArbejdstiden er 30 timer om ugen. Du bliver ansat efter overenskomsten mellem din faglige organisation og KL. Dit organisatoriske ophæng vil være Byrådssekretariatet og arbejdsstedet er Hillerød rådhus.
Stillingen forventes besat pr. 1. januar 2026.
Vil du vide mere?Så er du velkommen til at ringe eller skrive til sekretariatschef Peter Frederiksen på tlefon 72 32 01 00 eller
pefre@hillerod.dkAnsøgningSend os en ansøgning og dit CV senest den 24. november. Vi forventer at holde samtaler onsdag den 26. november.
Ansøgningen sendes elektronisk via linketHos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.