Din Sociale Indgang søger myndighedskoordinator til de mest udsatte borgere i København med lige dele af myndigheds- og relationsarbejde

fuldtid
Din Sociale Indgang søger myndighedskoordinator til de mest udsatte borgere i København med lige dele af myndigheds- og relationsarbejde
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Din Sociale Indgang søger medarbejder til nyoprettet stilling i fremskudt indsats, som skal arbejde med fordrevne ukrainere.

I starten af 2023 oprettede socialforvaltningen den fremskudte socialfaglige indsats på indkvarteringsstederne for fordrevne ukrainere. Formålet med indsatsen er at yde opsøgende bistand til fordrevne ukrainere, samt at hjælpe de indkvarterede videre til SOFs og kommunens øvrige tilbud. Indsatsen består af rusmiddelbehandling, familiebehandling, støttekontaktpersoner og en socialfaglig koordinator.

Indsatsen opnormeres med en myndighedskoordinator, der skal medvirke til hurtigere at kunne myndighedsafklare borgere ift. relevant indsats samt imødekomme det øgede interne koordineringsarbejde. Myndighedskoordinatoren skal håndtere indledende sagstrin, VUM-udredning og løbende samarbejde med koordinatoren i den fremskudte indsats, ved håndtering af fælles mailindgang og drøftelse af konkrete sager.

Stillingen som myndighedskoordinator
Din opgave som myndighedskoordinator er at tilbyde rådgivning- og vejledning i forhold til sagsbehandling ift. servicelovens voksenparagraffer. Indsatsen skal ske i samarbejde medarbejdere i fremskudte indsats og er opsøgende, udgående og håndholdt, fordi det er det, der skal til, for at vi kan lykkes med hjælpen til de mest udsatte borgere.

Du har fokus på afklaring og udredning af borgenes støttebehov, helhedsorienteret koordinering af relevante indsatser og at hjælpe med at finde det bedst mulige sted i livet for den enkelte borger. Opgaven her at brobygge til andre indsatser, samt at sagsbehandle på Servicelovens voksenparagraffer for målgruppen. I UPA3 arbejder vi ud fra principperne i housing first og recovery i samarbejdet med borgeren.

Hos os får du en fleksibel og dynamisk hverdag med mulighed for at planlægge din arbejdsdag. Du bliver en del af et bredt socialfagligt miljø med rum for faglig sparring med dine kolleger samt supervision.

Hvem drømmer vi om, du er?
Borgerne har brug for dig, som har stærke relationelle kompetencer og erfaring med myndighedsarbejde samt kendskab til arbejdet med borgere i udsathed. Du skal trives med høj grad af selvstændighed i en omskiftelig hverdag, der det meste af tiden foregår ude hos borgerne på herberger, gaden m.v. Dine kollegaer oplever jobbet som meningsfyldt, og du får al den opbakning, du har brug for – fagligt som kollegialt.

Du er en fantastisk teamplayer, der forstår at spille borgere, kollegaer og ledere gode. Du forstår at være medskabende til et godt arbejdsmiljø og er drevet af en faglig stolthed. Vi investerer gerne en masse i dig fagligt og personligt og til gengæld forventer vi at du er motiveret og engagereret i vores fælles arbejdsplads.

Du har en socialfaglig uddannelse (socialrådgiver, socialformidler eller lignende)
Du har erfaring med sagsbehandling og kendskab til målgrupperne
UNG UPA 3
UPA 3 består af 16 medarbejdere fordelt på forskellige teams – Fællesteamet, Udsatteteamet, Helhedsorienteret Indsats på Vesterbro og Særlig fokus på borgere i udsatte positioner – som hver især arbejder med afklaring af rette indsatser. UPA 3 løser også opgaver for voksne over 30 år.

Vi er en flok fagligt dygtige, engagerede, humoristiske og meget forskellige medarbejdere, der dog til sammen har det fælles mål, at vi brænder for, at byens allermest udsatte får den støtte, hjælp og vejledning, de har krav på/behov for.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. december 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK-overenskomst for administration og IT.

Arbejdssted: Borups Allé 43, 2200 København N

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Louise West Carlsen på 23 84 27 55 eller socialfaglig koordinator Joanna Gulcz på 20 11 75 37.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 26. oktober 2025
Samtaler afholdes onsdag den 29. oktober 2025.



Log ind