Digitale journalister med flair for video
Er du født med en mobil i hånden, og elsker du at formidle vedkommende og stærke lokale historier både på skrift og video?
Har du masser af gode idéer til, hvordan vi gør lokaljournalistik relevant for en yngre målgruppe og har du lyst til at være en del af et lokalt mediehus med store ambitioner?
Så er du måske en af de fire journalister, vi er på jagt efter til en projektansættelse i Horsens, Vejle og Fredericia.
Målet er klart: Vi vil være mere for målgruppen 30-50 år, og det kræver, at vi tænker nyt – både i forhold til de historier, vi dækker og måden, vi formidler dem på. Intet er mejslet i sten på forhånd, og du vil i høj grad kunne være med til at forme strategien.
Video bliver en væsentlig del af rollen, og vi ser meget gerne, at du har lyst til at bringe dig selv i spil foran kameraet såvel som bagved. Men du skal også være en habil skriftlig formidler – om det er hurtige nyheder, større portrætter eller undersøgende projekter.
Vi vil være bedre til at inddrage brugerne – på vores egne sites og på sociale medier – og vi vil skabe varige relationer og fællesskaber. Du skal ikke bare være et ansigt på mediet – du skal være i så tæt kontakt med læseren, at vi altid ved, hvad der betyder noget for dem i deres hverdag.
Du bliver en del af redaktionen på enten Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad eller Fredericia Dagblad, men kommer også i høj grad til at samarbejde på tværs af de tre medier.
Vores forventninger til dig:
Vi kan tilbyde:
Stillingerne er tidsbegrænsede og løber fra september 2025 til august 2026. Der er tale om fuldtidsstillinger. Der er to stillinger på Horsens Folkeblad, en på Vejle Amts Folkeblad og en på Fredericia Dagblad.
Ansøgningsfrist: 15. juni
Opstart: 1. september 2025
Vi holder samtaler i uge 25 eller 26
Vil du vide mere? Kontakt:
Vi har fokus på mangfoldighed! I JFM ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset personlig baggrund, til at søge job hos os. Vi ønsker at afspejle samfundet i vores medarbejderstab, og vi arbejder aktivt med at øge diversiteten i vores virksomhed.
Skab din fremtid hos JFM
Vil du arbejde et sted, hvor du virkelig kan gøre en forskel?
Hos JFM får du chancen for at blive en del af Danmarks næststørste privatejede mediekoncern, hvor dine ideer og dit engagement er med til at styrke og skabe lokale fællesskaber.
Vores mission forandrer sig aldrig – vi støtter demokrati og sammenhængskraft med rod i det lokale. Vi arbejder med udgangspunkt i vores kerneværdier: Tillid, Ansvar og Mod.
Værdierne gennemsyrer alt, hvad vi gør, og skaber et arbejdsmiljø, hvor vi tager ansvar, stoler på hinanden og udfordrer status quo.
Med mere end 1700 kolleger fordelt på over 50 lokationer i hele landet tilbyder vi et arbejdsmiljø med højt til loftet, plads til udvikling og frihed under ansvar.
Hos os arbejder journalister, medierådgivere, specialister, konsulenter, ledere og mange andre faggrupper side om side - alle med et fælles ønske om at skabe kvalitetsindhold og kommunikere med vores store publikum.
Bliv en del af JFM, hvor vi værdsætter din nysgerrighed, kreativitet og lyst til at tage ansvar.
Her får du mulighed for at være med til at sætte dit præg på vores udvikling og bidrage til en tidssvarende, bæredygtig forretning.
Vi ser frem til at høre fra dig.