fuldtid
Detaljeorienteret produktionsmedarbejder søges til vores kit-afdeling
Er du typen, der elsker at finde det, andre overser? Kan du arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et team med masser af dynamik og fokus på kvalitet? Så er du måske den nye kollega, vi leder efter!
Hos os er kvalitet ikke bare et mål – det er en holdning. Som sidste led i kæden er det din opgave at sikre, at alt er, som det skal være. Hver gang. Det kræver overblik, ansvarsfølelse og lysten til at gøre en forskel – også når der er fart på.
Vi holder til i Bjæverskov – lige ved motorvejen – så du kan springe myldretiden over og stadig nå morgenkaffen i god tid.
Hvem er du?
Du har sans for detaljer – ikke bare lidt, men virkelig. Du kan arbejde med små emner og præcision, hvor selv en millimeter gør en forskel. Hvis du som barn var knivskarp til at klippe-klistre og elsker nu at nørkle med hænderne, så er der en god chance for, at du vil trives her.
Du holder hovedet koldt, også når tempoet stiger, og du sætter en ære i at opdage dét, andre overser – fordi du ved, at kvalitet ikke må overlades til tilfældigheder.
Vi forestiller os, at du:
• Har en naturlig sans for detaljer og kan spotte fejl
• Arbejder selvstændigt og struktureret – også når der er tryk på
• Taler og forstår dansk.
• Har en god fysik og kan arbejde i et tempo, hvor det hele går op
• Er positiv, fleksibel og klar på at hjælpe dine kolleger, når det kræves
Hvad tilbyder vi?
Et job på daghold, dog med en fleksibilitet begge veje.
En stilling i en innovativ virksomhed, hvor vi arbejder med optiske komponenter til LED-belysning – og gør det med både præcision og passion.
Du bliver en del af et team, der tager ansvar, har det sjovt og aldrig går på kompromis med kvaliteten.
Kort om os:
Ingemann Components A/S, ejet af LEDiL, producerer optiske komponenter til LED-belysning og leverer specialløsninger til kunder i Skandinavien, Europa og Nordamerika.
Vi er ISO 9001:2015 og 14001:2015-certificeret og arbejder målrettet med kvalitetsforbedringer og effektiv produktion.
Send din ansøgning og CV til: jobs@ingemanncomponents.com
Opstart: Snarest
Løn: Efter aftale
En straffeattest skal kunne fremvises.