Det selvejende dagtilbud Børnebåndet søger pædagogisk leder til Frk. Ellen Gades Bhv

fuldtid
Det selvejende dagtilbud Børnebåndet søger pædagogisk leder til Frk. Ellen Gades Bhv
  • Aarhus Kommune
  • 8240 Risskov

Det selvejende dagtilbud Børnebåndet søger pædagogisk leder til vores afdeling Frk. Ellen Gades Børnehave

Er du god til at kommunikere både anerkendende, respektfuldt og fagligt? Trives du i og motiveres af et pædagogisk miljø, hvor kvaliteten og samarbejdet er i top? Vil du være med til at sætte dit præg på og understøtte den gode kvalitet i Frk. Ellen Gades Børnehave, hvor høj faglighed og børnene er i centrum?

Og vil du tage medansvar for ledelse og udvikling af Det selvejende dagtilbud Børnebåndet? Så er du måske vores nye pædagogiske leder. 


Om jobbet
Som pædagogisk leder i et selvejende dagtilbud får du masser af plads at boltre dig på i en tryg ramme, da du bliver en del af et ledelsesteam bestående af 3 andre pædagogiske ledere og en dagtilbudsleder. Du kommer til et dagtilbud, hvor der er kort mellem medarbejdere, ledelse og bestyrelse og hvor den sociale kapital er høj. Der er desuden en stærk kultur og tydelig pædagogisk retning.

I Frk. Ellen Gades Børnehave er dit primære fokus den daglige ledelse af dine medarbejdere og ledelse af det pædagogiske arbejde. Du samarbejder med forældre og forældreråd og du sparrer med dine lederkollegaer i dagtilbuddet. Du skal være med til at skabe de bedste forudsætninger for det pædagogiske arbejde gennem tydelige mål og rammer, organisering af arbejdet, involverende processer og faglig sparring med medarbejderne.

Om os

Frk. Ellen Gades Børnehave er normeret til 40 børn. Børnehaven ligger midt i et villakvarter på vandsiden i Risskov og med gå-afstand til strand og skov, hvilket både børn og personale nyder godt af.  Vi er 5 engagerede personaler plus dig, der i dagligdagen samarbejder om at varetage de spændende pædagogiske opgaver. Vi er en gruppe bestående af ildsjæle, der virkelig brænder for det vi laver og for de børn, som vi har i huset.

Vi er et rart og varmt hus og har en høj personaletrivsel, samt vi nyder at arbejde sammen.

Vi har sprogvejledere, fagligt fyrtårn, supervisor samt fælles TR i vores hus. Vores faglighed er i top og vi har ambitioner på vores børns vegne samtidig med, at vi værner om det gode børneliv. 

Vi er optaget af at se bag om børnenes adfærd og er meget tro mod vores værdi om at vi: udvikler mennesker med forskellighed.

Vi har et rigtig godt forældresamarbejde, samarbejde med lokalområdet og ikke mindst med de andre afdelinger i Børnebåndet.

Vi ønsker en leder, der er nysgerrig på os, vil reflektere sammen med os og som vil være med til at videreudvikle børnehavens profil, men også kan videreføre den synlige pædagogisk linje, hvor børnehaven ledes med tydelige mål og forventninger. Vi ønsker samtidigt en leder, som har stor respekt for det fundament, som børnehaven allerede står på. En leder, som ønsker at indgå i et tæt samarbejde med både personale og forældre om at videreudvikle det gode samarbejde, for derigennem at bevare fundamentet for en stærk, samlet pædagogisk praksis.

Vi ønsker en leder, som:

  • Er uddannet pædagog – og har lyst til ledelse med erfaring fra dagtilbudsområdet
  • Kommunikerer tydeligt, åbent og professionelt anerkendende - både på skrift og i tale ift. medarbejdere, samarbejdspartnere og forældre
  • Kan skabe overblik og struktur i hverdagen
  • Tager ansvar og er handlekraftig
  • Definerer og prioriterer opgaver for både personale og dig selv
  • Er involverende og ser forældre som værdifulde samarbejdspartnere 
  • Har lige så stor lyst til at være ’på gulvet’ som på kontoret
  • Kan trække tempoet ud af en travl dag 
  • Er en dygtig personaleleder
  • Sikrer et generelt godt arbejdsmiljø både i dagligdagen og gennem AMG
  • Har indsigt i arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan og fokus på stærkere læringsfællesskaber i samarbejde med fyrtårnet

Vi tilbyder:

  • Et selvejende dagtilbud, hvor vi står sammen og hvor der er højt til loftet
  • Pædagogisk stærkt arbejdsfællesskab
  • Et solidt introforløb
  • Høj faglighed, som vi er altid er opsøgende på
  • Anerkendende og respektfuld omgangstone
  • Engagerede medarbejdere og forældregruppe
  • Velorganiseret og fleksibel hverdag
  • Hus med mange gode traditioner
  • Godt humør og positivitet
  • God beliggenhed med mulighed for udflugter
  • Stærkt ledelsesfællesskab
  • Velfungerende og stabilt dagtilbud hvor faglig kvalitet, social kapital og forældretilfredshed er høj

Yderligere information:

Du kan orientere dig yderligere om Børnebåndet og Frk. Ellen Gades Bhv på www.boernebaandet.dk.

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller til hvad det betyder at være selvejende, er du velkommen til at kontakte Dagtilbudsleder Maiken Grønvall på telefon 41 85 68 85. Det er ligeledes muligt at få en rundvisning.

Er det dig, vi leder efter? Send os din ansøgning, CV og uddannelsesbevis samt andet relevant materiale elektronisk. 

Ansøgningsfrist er 1. august 2025 og ansættelse pr. 1. okt. 2025

Første samtale afholdes den 6. aug. og anden samtale afholdes den 8. aug. Alle samtaler afholdes i dagtimerne. 

Ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffe- og børneattester, samt referencer. 

Vi glæder os til at høre fra dig!


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Log ind