Det Kongelige Teater søger en Produktionschef

fuldtid
Det Kongelige Teater søger en Produktionschef
  • Det Kongelige Teater og Kapel
  • August Bournonvilles Passage 2, 1055 København K
Vær med til at realisere scenekunst på højeste niveau

Det Kongelige Teater søger en erfaren Produktionschef, der kan forene strategisk ledelse, teknisk overblik og samarbejdskraft på tværs af fagligheder. Du får det overordnede ansvar for scenografisk produktion og bliver en central del af Teknisk Afdelings ledelse.

Om Teknisk Afdeling
Teknisk Afdeling er teatrets største tværgående enhed og rummer hele den tekniske og produktionsmæssige kapacitet, der får teater-, ballet- og operaforestillingerne til at leve. Afdelingen omfatter scenografisk produktion, sceneteknik, lys, lyd og videoteknik samt lager og logistik.
Med fire huse, seks scener, turné og udendørsforestillinger er vi en kompleks og ambitiøs arbejdsplads, hvor succes afhænger af tæt samarbejde på tværs og modet til at udvikle os i fællesskab.

Om stillingen
Scenografisk produktion koordinerer og styrer hele processen fra de første skitser til den endelige scenografi ved premiere. Hovedparten af byggeriet udføres i dag af eksterne leverandører, hvilket betyder, at den interne organisation har særligt fokus på udvikling, teknisk modning og kvalitetssikring.
Årligt realiserer vi 15–20 nyopsætninger og håndterer yderligere 20–30 leje- og samproduktioner samt repremierer. Som produktionschef har du dermed et tæt samarbejde med en række andre funktioner på teatret samt eksterne samarbejdspartnere.

Som leder bliver du både chef og sparringspartner for et stærkt hold af scenografiske produktionsledere, tekniske designere, erfarne teaterhåndværkere og en planlægger/koordinator. Du får en nøglerolle i teatrets strategiske arbejde med bæredygtighed og digitalisering, hvor vi netop er i gang med at implementere et digitalt lagerstyringssystem på tværs af organisationen.

Du indgår i Teknisk Afdelings ledergruppe og refererer til den tekniske direktør.

Dine primære opgaver bliver:

  • Overordnet ledelse af afdelingen samt personlig og faglig udvikling af medarbejdere
  • Skabelse af et trygt og velfungerende samarbejdsmiljø
  • Koordinering mellem tekniske og kunstneriske afdelinger
  • Sikring af milepæle, kvalitet og leverancer
  • Ansvar for økonomi, budgetopfølgning og ressourcestyring
  • Identifikation af risici og udvikling af løsninger, der forener kreativitet og praktik
  • Videreudvikling af bæredygtige arbejdsgange
  • Implementering og forankring af digital lagerstyring på tværs af organisationen
Om dig
Du er en erfaren og empatisk leder med dokumenterede resultater og en klar, strategisk tilgang til ledelse. Du forstår at motivere, inspirere og skabe resultater gennem dine medarbejdere – og du kommunikerer tydeligt, inddragende og respektfuldt.

  • Du har solid indsigt i produktion – gerne scenekunstnerisk – og trives i et miljø med højt tempo og mange parallelle processer
  • Du arbejder struktureret, bevarer overblikket og prioriterer skarpt, når det gælder
  • Du har et naturligt drive og lyst til at bidrage til afdelingens udvikling
  • Du er en rollemodel for god samarbejdskultur og en ordentlig omgangstone
  • Du har blik for løbende optimering og effektivisering af teatertekniske processer
Et vigtigt indsatsområde i rollen er fortsat udviklingen af bæredygtig teaterproduktion, hvor du bl.a. bidrager til implementering og forankring af digital lagerstyring på tværs af organisationen.

Du får indflydelse, ansvar og mulighed for at sætte retning for nogle af landets mest komplekse og ambitiøse scenekunstneriske produktioner. Du bliver en central nøglespiller i et tværfagligt miljø med høj faglighed, stærk samarbejdskultur og tydelig udviklingsdagsorden.

Vilkår
Løn og øvrige ansættelsesvilkår sker efter relevant statslig overenskomst eller individuel aftale.

Du vil blive ansat på fuld tid.

Stillingen forventes besat senest 1. april 2026.

Søg stillingen
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.

Søg stillingen ved at klikke på "Søg stillingen" til højre i annoncen senest den 8. februar 2026 kl. 12.00. Send venligst en motiveret ansøgning og et cv.

Der forventes afholdt 1. samtalerunde d. 13. februar og 2. samtalerunde d. 20. februar.
Kandidater til 2. samtalerunde vil blive persontestet.

Det bemærkes, at der indhentes en børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Kontakt
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til teknisk direktør Sanne Brodersen via e-mail subr@kglteater.dk

Læs mere om Det Kongelige Teater på www.kglteater.dk







Log ind