Det Kongelige Teater kommer tæt på mennesker i hele Danmark gennem oplevelser med scenekunst og musik med et højt kunstnerisk ambitionsniveau - og har et særligt fokus på at nå flere børn og unge med kunsten.
HR og Juras kerneopgave er at bidrage til at skabe de bedste rammer for udøvelsen af scenekunst af høj kvalitet. Det bærende grundlag for arbejdet i HR og Jura er at understøtte teatrets strategi og en effektiv teaterdrift, sikre styring efter gældende regler og good governance samt bidrage til, at teatret er en attraktiv arbejdsplads.
Afdelingen forhandler og fortolker 14 egne overenskomster. Derudover varetager afdelingen rådgivning inden for en lang række juridiske områder, HR-rådgivning og -udvikling, driftsmæssige HR-opgaver samt driver teatrets arbejdsmiljøorganisation og samarbejdsudvalg.
Om stillingen HR og Jura søger en HR-jurist som har solid erfaring med overenskomster og øvrig HR-jura.
Du skal varetage følgende opgaver:
- Tovholder ift. forberedelse og gennemførelse af overenskomstforhandlinger i samarbejde med dine kollegaer i HR-jurist- og HR-partnerteamet
- Deltage i diverse forhandlinger af nye overenskomster og lokalaftaler. Du får selvstændigt ansvar for at forhandle udvalgte aftaler. Du skal bistå teatrets afdelinger med forhandlinger med faglige organisationer og samarbejdspartnere mv.
- HR-juridiske opgaver og juridisk bistand, herunder til HR-partnere, i personaleretlige spørgsmål, så som personalesager, afklaring af arbejdsretlige problemstillinger, fortolkning af lovgivning, mv.
- Implementering af nye regler, udarbejdelse af politikker, retningslinjer og vejledninger
- Deltagelse i løbende udvikling af teatrets store portefølje af f.eks. standardansættelsesbreve m.v.
Derudover kan der komme løbende øvrige juridiske opgaver.
Kvalifikationer Du er uddannet jurist med minimum 10 års relevant erhvervserfaring inden for arbejds- og ansættelsesret. Du har solid erfaring med at forhandle overenskomster.
Du har en høj faglighed, god forretningsforståelse, er løsningsorienteret, har gode analytiske evner og kan formulere dig klart og tydeligt såvel mundtligt som skriftligt.
Du motiveres af at skabe resultater også gennem andre. Du arbejder effektivt og struktureret, har god politisk tæft og har let ved at opbygge relationer.
Du skal kunne arbejde selvstændigt men også indgå i samarbejde omkring opgaveløsningen. Du skal kunne tage ansvar og skaber fremdrift i opgaverne.
Du sætter pris på humor og åben kommunikation i hverdagen og er servicemindet og fleksibel.
Du er nysgerrig og trives med at arbejde med kreative mennesker, og mennesker med vidt forskellig baggrund.
Ansættelsesvilkår Du bliver ansat efter gældende overenskomst for akademikere i staten. Stillingen er på fuld tid med mulighed for aftale om deltid, og den ønskes besat snarest muligt.
Vi kan tilbyde Stillingen er placeret i HR og Jura, som består af direktøren, en souschef samt 12 engagerede og dygtige jurister, HR-partnere og HR-konsulenter, og vi lægger vægt på faglige kompetencer og udviklingsønsker i fordelingen af opgaver i HR-jurist teamet, der består af souschefen og 1-2 HR-jurister. Derudover kan vi tilbyde:
- En udfordrende stilling i et kunstnerisk, livligt og foranderligt miljø, som er præget af dybt engagerede mennesker, der drives af at bidrage til at skabe stor scenekunst
- Et selvstændigt job med spændende og udfordrende arbejdsopgaver og mulighed for personlig og faglig udvikling
- Et unikt arbejdsmiljø i en af Danmarks mest markante kulturinstitutioner
- Et stærkt og dedikeret HR og jura-team med ambitioner og højt til loftet.
Du vil referere til afdelingens souschef.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef i HR og Jura Kirstine Emborg Bünemann tlf. 30343012 eller via mail kieb@kglteater.dk
Send motiveret ansøgning og CV ved at klikke på ”Søg stillingen” nederst til højre i annoncen og andre relevante dokumentation som f.eks. anbefalinger og eksamensbevis.
Ansøgningsfristen er den 23. januar 2026.
Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Læs mere om Det Kongelige Teater på kglteater.dk