Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler søger en udstillingskurator til Kunsthal Charlottenborg

fuldtid
Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler søger en udstillingskurator til Kunsthal Charlottenborg
  • Kunstakademiets Billedkunstskoler
  • Kongens Nytorv 1, 1050 København K
Kunsthal Charlottenborg søger en udstillingskurator med dokumenteret erfaring, der kan bidrage til at udvikle og realisere ambitiøse udstillingsprogrammer med samtidskunst på højeste niveau. Kuratoren skal have en stærk kunstfaglig profil, en sikker æstetisk sans og evnen til at skabe nærværende møder mellem samtidskunst og publikum. Med ansættelsen øger vi vores kunstfaglige kapacitet fra en til to kuratorer for at imødekomme kunsthallens fortsatte udvikling som førende mødested for samtidskunst i dansk og international sammenhæng.

Du vil få følgende arbejdsområder: I samarbejde med kunsthalslederen og det øvrige personale at udvikle og tage initiativer til Charlottenborgs program i bred forstand, dvs. udstillinger, performances og events. Du vil stå for den praktiske gennemførelse af udstillingerne fra start til slut – fra konceptudvikling og skitseoplæg til fundraising samt sikring af kontrakter, transport og rejser til kunstnerne.
Vi forventer, at du har en solid kunstfaglig baggrund. Du har en udpræget rumforståelse samt solid erfaring med kunstpraktiske og kuratoriske forhold og kan dokumentere gode resultater fra lignende beskæftigelse. Du mestrer at udvikle koncepter og omsætte dem til praktisk handling. Du har et stærkt dansk og internationalt netværk og kan agere i et miljø, hvor høj faglighed, tværfagligt arbejde og samarbejde er afgørende for at lykkes med opgaven

Ansvarsområder
• Udvikling, tilrettelæggelse og kuratering af udstillinger med danske og internationale kunstnere.
• Udstillingsformater, der fremmer et sanseligt og intuitivt møde mellem publikum og kunsten.
• Identificering og engagering af kunstnere, der repræsenterer væsentlige strømninger og perspektiver i den danske og internationale samtidskunst.
• Bidrage til udvikling af institutionens samlede programstrategi og kunstneriske profil.
• Medvirken i tværgående samarbejder med formidlings-, kommunikations- og publikumsafdelingen for at sikre tilgængelighed, forankring og formidling af projekter.
• Medvirken til fundraising, partnerskaber og sponsorater i forbindelse med udstillinger og projekter.

Kvalifikationer
• En kunstneriskhistorisk, billedkunstnerisk eller tilsvarende uddannelse på kandidatniveau eller højere
• Dokumenteret kuratorisk erfaring og et solidt dansk og internationalt netværk i kunstverdenen.
• Dybtgående viden om samtidskunst og dens diskurser samt udpræget rumforståelse.
• Evne til at skabe udstillinger, der balancerer kunstnerisk kvalitet med publikumsoplevelse.
• Interesse for sansebaserede og eksperimenterende formater, der åbner for publikums intuitive møde med kunsten.
• Stærke kommunikations- og formidlingsevner, både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.
• Erfaring med projektledelse, budgetansvar og samarbejde med kunstnere og tekniske teams.

Personlige kompetencer
• Visionært tænkende, pragmatisk og samarbejdsorienteret.
• Evne til at tænke helhedsorienteret og forbinde kunstneriske idéer med institutionens strategiske mål.
• Nysgerrig, engageret og med et skarpt blik for at skabe meningsfulde møder mellem kunst og mennesker.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er på åremål (6 + 3 år) i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC, og arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Da Kunsthal Charlottenborg ønsker, at medarbejdersammensætningen afspejler sammensætningen i samfundet, opfordres alle uanset etnisk baggrund, alder og køn til at søge.

Ansøgningsprocedure
Send ansøgning, CV og eventuelle bilag via nedenstående link ”Søg stillingen”. Ansøgningsfristen er fredag d. 23. januar kl. 12.
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til kunsthalsleder Helene Nyborg Bay på tlf. 33744630 mandage og torsdage i tidsrummet 13-16. Vi forventer at afholde samtaler i uge 6. Ansættelsesstart 1. april 2026 eller snarest muligt.

Om Kunsthal Charlottenborg og Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne
Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler er en uddannelses- og kulturinstitution under Kulturministeriet og har til opgave, udover at udbyde uddannelse, at drive kunsthalsvirksomhed i udstillingsbygningen ved Charlottenborg. Kunstakademiet og kunsthal Charlottenborg er beliggende i hjertet af København placeret mellem Kongens Nytorv og Nyhavn.
Kunsthal Charlottenborg er et af de største og smukkeste udstillingssteder for samtidskunst i Europa, hvor der præsenteres et ambitiøst udstillingsprogram suppleret med aktiviteter som artist talks, performances og koncerter. De mange forskellige aktiviteter retter sig mod et bredt dansk og internationalt publikum, og gør Kunsthal Charlottenborg til et centralt mødested for samtidskunst.
Du kan læse mere om os på www.kunsthalcharlottenborg.dk og www.kunstakademiet.dk




Log ind