Det Kongelige Akademi søger en receptionist/ administrativ medarbejder pr. 1. januar 2026

fuldtid
Det Kongelige Akademi søger en receptionist/ administrativ medarbejder pr. 1. januar 2026
  • Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
  • Philip De Langes Allé 10, 1435 København K
Vi søger en imødekommende og serviceminded receptionist, der trives med at være det første ansigt og stemme, man møder i vores organisation.

Det Kongelige Akademi er en uddannelsesinstitution beliggende i København på Holmen. Mindre dele af institutionen er placeret på Bornholm og i Kalundborg, men arbejdspladsen er i København.

Du vil blive en del af en afdeling på i alt 20 medarbejdere på Holmen. Som medarbejder, træder du ind i et internationalt uddannelsesmiljø, hvor sproget tit foregår på engelsk. Det Kongelige Akademi er desuden karakteriseret ved et spændende miljø med god energi, engagement og høje ambitioner.



Om stillingen

Din primære opgave er modtagelse af gæster og sikring af en professionel og venlig velkomst og besvarelse og videreformidling af telefonhenvendelser. Som receptionist er du Det Kongelige Akademis ansigt udadtil og spiller en central rolle i den daglige drift. Du trives med at yde god service, har et smil på læben og et skarpt overblik.

I løbet af dagen vil der være tidspunkter, hvor der vil være plads til at håndtere administrative opgaver såsom lettere økonomiopgaver, formulering og opdatering af intranettet, journalisering mv.



Forventninger til dig

Vi ser gerne at du har en relevant erhvervsuddannelse og baggrund fra en lignende stilling, men vigtigst er, at du kan yde en god service og er i besiddelse af godt humør.

Derudover har vi følgende forventninger til dig:

  • Du er god til at formulere dig på dansk i skrift og tale
  • Du kan kommunikere uhindret på engelsk
  • Du kan betjene de mest basale it-programmer
  • Du har mod på at kaste dig ud i opgaver du ikke på forhånd kender til


Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) mellem Skatteministeriet og HK Stat.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, inkl. frokostpause. Arbejdstiden placeres indenfor tidsrummet mandag - torsdag kl. 7.45 til 15.30 og fredag kl. 7:45 til 14:00. Vi har flekstid.



Ansøgning

Skriv en kort ansøgning vedlagt kopi af eksamenspapirer, cv og andre relevante dokumenter og send den elektronisk via knappen ”Søg stillingen” nedenfor, så den er akademiet i hænde senest torsdag den 20. november 2025 kl. 12.00. Vi modtager ikke ansøgningsmateriale efter ansøgningsfristens udløb.

Har du brug for flere oplysninger om jobbet inden du søger stillingen, er du velkommen til at kontakte Frank Larsen på tlf. nr. 4170 1714 eller mail flar@kglakademi.dk.

Du kan læse mere om os på www.kglakademi.dk. Det Kongelige Akademi er en mangfoldig arbejdsplads, som anser diversitet for at være en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede ansøgere til at søge stillingen.

Log ind