Det Kongelig Teater søger barchef til pausebarer og café

fuldtid
Det Kongelig Teater søger barchef til pausebarer og café
  • Det Kongelige Teater og Kapel
  • August Bournonvilles Passage 8, 1055 København
På Det Kongelige Teater skabes kunst og kultur i verdensklasse – og vi tror på, at en magisk teateraften begynder længe før tæppet går. Som barchef på Gl. Scene bliver du en nøglespiller i at skabe rammerne om uforglemmelige oplevelser. Gennem nærværende værtskab, høj service og et stærkt fokus på kvalitet er bar- og caféenheden med til at løfte helhedsoplevelsen og gøre gæstens besøg til noget helt særligt.

Du får en unik mulighed for at kombinere ledelse, drift og service i historiske omgivelser – og være med til at gøre hver aften til en fest for både publikum og personale.



Om stillingen Vi søger en barchef til at varetage driften af pausebarerne og Café August B på Gl. Scene. Du bliver ansvarlig for at servicere teatrets forestillingsgæster sammen med et motiveret team af barpersonale og supervisorer samt for at drive caféen i tæt samarbejde med cafépersonalet.
På Det Kongelige Teater ønsker vi at skabe gæsteoplevelser, som langt overgår den trivielle hverdag og emmer af teatermagi. Gør din verden større er vores fælles ledestjerne, og på tværs af alle teatrets huse er vi drevet af en passion for at skabe den største oplevelse for hver enkelt gæst.



Dine opgaver Dine ansvarsområder omfatter bl.a.:

  • At sikre driften af Det Kongelige Teaters barer og café på Gl. Scene.

  • At udvikle og implementere en servicestandard, som markant løfter serviceniveauet – blandt andet gennem “learning by showing”.

  • At styrke fokus på salg og mersalg på en måde, der er i tråd med Det Kongelige Teaters værdier og profil.

  • At overholde de KPI’er, der er fastsat i samarbejde med F&B-chefen.

  • At udarbejde vagtplaner, foretage varebestillinger og varetage den daglige kontakt med leverandører.

  • At udarbejde ensartede tjeklister og procedurer for lønkørsel, online POS-system, personalehåndbog, produktbeskrivelser, onboarding, regnskabsrutiner, personalemøder m.m. i samarbejde med F&B-chefen.

  • At lede, coache og videreuddanne personalet løbende.

  • At sikre overholdelse og løbende opfølgning på budgetter og dækningsgrader i samarbejde med F&B-chefen.

  • At være ansvarlig for afviklingen af forskellige arrangementer og events.

  • At have ansvar for medarbejderappen for F&B-området i huset.



Vi forventer, at du har kompetencer inden for:

  • Service- og restaurationsbranchen – gerne med solid erfaring.

  • Personaleledelse.

  • Økonomi og regnskab, herunder anvendelse af nøgletal som et aktivt styringsværktøj.



Vi forventer desuden, at du:

  • Er positiv, konstruktiv og har gode samarbejdsevner.

  • Er tillidsvækkende og har en udpræget serviceminded tilgang.

  • Tilbringer størstedelen af din arbejdstid på gulvet sammen med medarbejderne.

  • Er selvstændig, struktureret og arbejder proaktivt.

  • Har en stærk formidlingsevne og evner at coache medarbejdere i praksis.

Vi tilbyder En historisk og kulturelt rig arbejdsplads med mange spændende udfordringer og mulighed for at udvikle dine ledelseskompetencer og servicefærdigheder. Du bliver en del af et godt kollegaskab på tværs af teatrets mange forskelligartede afdelinger.



Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes på individuel kontrakt. Stillingen er på 37 timer ugentligt og har opstart den 1. juli 2025 eller snarest muligt.



Sådan søger du? Søg stillingen ved at klikke på "Søg stillingen" til højre i annoncen.

Ansøgningsfristen er den 20. maj 2025 og der afholdes samtaler løbende.

Bemærk, at der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen.



Vil du vide mere? Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte F&B-chef Anders Philip Hansen på mail: apha@kglteater.dk.


Læs mere om Det Kongelige Teater på www.kglteater.dk.

Log ind