Det immunologisk afsnit, Sygehus Sønderjylland søger 1-2 nye bioanalytikere

fuldtid
Det immunologisk afsnit, Sygehus Sønderjylland søger 1-2 nye bioanalytikere
  • Sygehus Sønderjylland - Aabenraa
  • Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Blodprøver, Biokemi og Immunologi i Aabenraa søger 1-2 vagtbærende bioanalytikere til vores immunologiske afsnit. Vi har en mindre gruppe bioanalytikere ansat i afsnittet, som er dedikeret til at udføre opgaverne med høj faglig standard og et stort kollegialt samarbejde.

Lidt om vores afdeling i Aabenraa
Vi er én stor afdeling bestående af tre fagområder. Vi fordeler os på det biokemiske område, det immunologiske område samt prøvetagningsfunktionen.

Vi servicerer alle afdelingerne i akutsygehuset inklusiv Børn og Unge samt Psykiatrien.

Vi er i alt ca. 65 medarbejdere hos Blodprøver, Biokemi og Immunologi på Aabenraa Sygehus, hvoraf de 8 er ansat i det immunologiske afsnit.

Vagtplanlægningen i afdelingen er professionaliseret og du vil, efter endt oplæring, komme til at arbejde efter et fast rul.

Dine opgaver

  • Analysearbejde inden for det transfusionsmedicinske område
    • Blodtypebestemmelse og antistof screentest
    • Forligelighedsundersøgelser
    • Identifikation af antistoffer samt DAT/KAT
    • Udlevering af blodprodukter samt lagerstyring af blodkomponenter inden for SHS
  • Rotem
  • Udførsel af analyse for meningitudredning i vagten
  • Blodprøvetagning og EKG optagelse på både ambulante og indlagte patienter, der må påregnes ca. 1 dag om ugen samt ”morgenrundeprøver”
  • Evt. bloddonortapning
  • Deltage i afsnittets vagtordning. Vagterne er p.t. sammensat af normal arbejdstid (aftenvagt på hverdage eller dagvagt i weekender) efterfulgt at rådighedsvagt fra vagtværelse.
Vi tilbyder

  • En struktureret og grundig oplæringsperiode på 3-9 måneder afhængig af kompetencer
  • Gode muligheder for faglige udfordringer
  • Selvstændigt og udfordrende arbejde, hvor fagligheden og hensyn til patienten er i fokus
  • En spændende hverdag blandt gode kollegaer hvor vi løfter i fælleskab
  • En flad organisation med en lydhør ledelse, der aldrig er langt væk
Vi forventer

  • Du har autorisation som bioanalytiker
  • Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til klinisk immunologi
  • Du har en god forståelse for kvalitetssikring og krav til dokumentstyring
  • Du er omhyggelig med udførelsen af alle opgaver, og har samtidig overblik til at kunne prioritere opgaverne i forhold til hinanden og patienternes individuelle behov
  • Du skal have lysten og modet til at arbejde selvstændigt og selv træffe faglige beslutninger
  • Du er serviceminded, har gode samarbejdsevner og har lyst til lidt patientkontakt
  • Du er en god kollega som bidrager til et godt arbejdsmiljø med positiv indstilling og godt humør
Vi håber, at du kan se dig selv i ovenstående og har lyst til at søge en stilling hos os. Vi glæder os til at modtage din ansøgning, gerne vedlagt eksamensbevis.

Ansættelse kan forventes 1. september 2025 eller senere.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om stillingerne ved at kontakte overbioanalytiker Charlotte Camilla Sørensen på mail: charlotte.camilla.soerensen@rsyd.dk eller mobil 29313494 eller overbioanalytiker Tina Jessen på mail: tj@rsyd.dk eller mobil 23457395.

Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest for dem som ansættes, idet vi også tager prøver på børn i afdelingen.

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings og Takstnævn.

Ansøgningsfrist til stillingerne er søndag den 15. juni 2025. Samtaler forventes afholdt tirsdag den 17. juni 2025.

Log ind