Har du lyst til at varetage rollen som bygherre, og har du solid erfaring med team- og projektledelse gerne med en arkitektfaglig baggrund? Så er det måske dig vi søger. Om projektet Nyt Hospital Nordsjælland er et ambitiøst byggeprojekt på 120.000 m², der kombinerer flot arkitektur med avanceret teknologi og digitalisering. Projektorganisationen arbejder tæt sammen med hovedentreprenøren om at skabe et hospital, der opfylder fremtidens sundhedsbehov i Hillerød. Vi er et tværfagligt team på ca. 35 medarbejdere i Center for Ejendomme i Region Hovedstaden, og vi arbejder tæt sammen i et åbent og kreativt miljø på byggepladsen i skurbyen.
Om stillingen Nyt Hospital Nordsjælland søger en design- og funktionschef i en nyoprettet stilling til at indgå i bygherrens ledelsesteam. Design- og funktionschefen vil få det overordnede ansvar for, at der leveres et fuldt funktionsdygtigt hospital, hvor den samlede ambition og designintention for projektet er fastholdt. Design- og funktionschefen skal lede et dedikeret team af ca. 10 specialister til at kvalificere, indkøbe og implementere projektets omfattende bygherreleverancer samt forestå samarbejdet med totalrådgiverteamet.
Dine primære opgaver vil være: - At indgå i den daglige ledelse af bygherrens samlede projektorganisation
- At indgå i den overordnede byggeledelse med totalrådgiver og entreprenører
- Overordnet personaleledelse af specialistteam vedr. bygherreleverancer
- Overordnet styring af totalrådgiverteam, herunder rettidig og korrekt bemanding.
- At sikre projektet fastholder høj kvalitet i funktion og design.
Om dig Du har minimum 15 års erfaring indenfor højt profileret og ambitiøst hospitalsbyggeri i alle byggefaser.
Projektet er et referenceværk, så vi forventer at du er på forkant med udviklingen af sundhedsbyggeri globalt set, og at du allerede har en stemme, som andre i branchen lytter til.
Desuden forventer vi at du:
- Påtager dig ansvaret at stå i front og arbejde for projektet i alle henseender
- har stor indsigt i kliniske funktioner og og erfaring med håndtering af komplekse problemstillinger og mange interessenter indenfor området.
- kan byde ind i og bidrage til at styrke vores samarbejdsform, som baserer sig på dialog og gensidig tillid.
- kan varetage personaleledelse i overensstemmelse med vores samarbejdsprincipper
- har gennemslagskraft, og kan kommunikere på alle niveauer
- behersker engelsk på forhandlingsniveau
Vi tilbyder Hos Center for Ejendomme får du en spændende arbejdsplads med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Du vil blive en del af et dygtigt team, hvor åbenhed, tillid og samarbejde vægtes højt. Desuden får du mulighed for at bidrage til et af de mest innovative hospitalsbyggeprojekter i Danmark.
Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for Region Hovedstaden med mulighed for forhandling af tillæg afhængigt af kvalifikationer.
Ansættelse snarest muligt.
Ansøgningsprocedure Send din ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser via linket i annoncen senest den 27. oktober 2025. Vi holder samtaler løbende, så søg gerne med det samme.
Har du spørgsmål, kan du kontakte Projektchef Ole Kongsbak på tlf. 51360717 eller mail ole.kongsbak@regionh.dk.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset etnicitet, køn og alder.
Om Center for Ejendomme Center for Ejendomme (CEJ) varetager Region Hovedstadens ejendomsmæssige portefølje, der spænder fra fredede bygninger til moderne hospitaler. Vi arbejder for at skabe de bedste rammer for både regionens ansatte og de patienter, der benytter vores faciliteter.
Du kan læse mere om os her