Depotmedarbejder

fuldtid
Depotmedarbejder
  • Hjælpemidler - Depot
  • Industrivej 9, 4200 Slagelse
Bliv en nøglespiller i borgernes hverdag – depotmedarbejder søges til Slagelse Kommune!
Har du hænderne skruet rigtigt på, teknisk flair og lyst til at gøre en forskel for borgerne i Slagelse Kommune? Trives du med fysisk arbejde, og kan du holde hovedet koldt – også når det går stærkt? Så er det måske dig, vi leder efter!
Hos Hjælpemiddeldepotet bliver du en vigtig brik i borgerens møde med kommunen. Vi søger en serviceminded og struktureret kollega, der kan tage ansvar, bevare overblikket og samtidig bidrage til det gode arbejdsmiljø.

Dine opgaver vil bl.a. være
  • Transport og håndtering af hjælpemidler hos borgerne
  • Opsætning af nødkald og nøglebokse
  • Reparationer og øvrige depotopgaver
  • Vask, eftersyn og vedligeholdelse af hjælpemidler
  • Klargøring og plukning af hjælpemidler til udkørsel
  • Lagerstyring og registrering i vores systemer
  • Dialog med terapeuter om borgernes behov

Vi forestiller os, at du
  • har en håndværksmæssig eller teknisk baggrund – gerne med erfaring fra hjælpemiddelområdet
  • er indstillet på fysisk arbejde, herunder løft og transport af hjælpemidler op/ned af trapper
  • har flair for IT og måske erfaring med lagerstyring og brug af scanner
  • er serviceminded, imødekommende og god til at kommunikere – både med kolleger og borgere
  • arbejder struktureret og selvstændigt, men trives i et team
  • har kørekort og er tryg ved at køre varevogn med lift
  • behersker dansk naturligt i både skrift og tale

Vi tilbyder
  • en arbejdsplads med fokus på kerneopgaven og borgerens behov
  • et stærkt fællesskab med hjælpsomme og fagligt dygtige kolleger
  • en kultur med plads til nysgerrighed, idéer og læring
  • et arbejdsmiljø med fokus på både trivsel og udvikling

Om os
Du bliver en del af et team på 11 medarbejdere i Hjælpemiddeldepotet, som sammen med de øvrige områder udgør et samlet hjælpemiddelområde med 42 engagerede kolleger. Vi hører under Sundhed og Ældre i Slagelse Kommune og holder til på Industrivej 9, 4200 Slagelse.

Praktisk info
Stillingen er på 37 timer/uge i dagtimerne – og du har fri i weekenderne.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Straffeattest og referencer indhentes før ansættelse.

Ansøgningsfrist
  • fredag den 18. juli 2025

Samtaler afholdes mandag den 28. juli 2025

Har du spørgsmål?
  • I uge 26 kan Depotteamkoordinator Søren Lund kontaktes på telefon 21 14 46 12.
  • I ugerne 27 og 28 kan Faglig koordinator Ida Beck Jonasson kontaktes på telefon 40 24 10 38
  • I uge 29 kan Områdeleder Karen Jørgensen kontaktes på telefon 58 57 97 89

Slagelse Kommune værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, baggrund eller tro.

 

Log ind