Er det vigtigt for dig, at du arbejder et sted, hvor du kan gøre en forskel?
Har du lyst til at udvikle dine faglige kompetencer i et job, der udfordrer dig hver dag?
”Det er meget tilfredsstillende at hjælpe unge mennesker i en meget svær periode. Vi har rammerne, fagligheden og kollegerne, til at gøre det til et godt og meningsfyldt job for dig,” fortæller Koglens, Sanne Selvaratnam.
Velkommen til DOK
Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge (DOK) er en del af Socialområdet i Region Midtjylland. DOK består af behandlingsinstitutionerne: Grenen – Glesborg, Grenen - Dalstrup, Koglen og MultifunC.
Koglen består af 2 afdelinger – Lærkehuset og Granhuset – som har plads til i alt 11 unge i alderen 12-18 år, der har brug for et særligt pædagogisk forløb. Her arbejder vi sammen for at løse en vigtig samfundsmæssig opgave, i forsøget på at hjælpe sårbare unge, der har det tilfælles, at de i en afgrænset periode er frihedsberøvede, og er præget af komplekse og meget forskelligartede udfordringe0.
Vores vision er: “Vi skaber tryghed, stabilitet og trivsel, der fremmer udvikling – og sætter positive aftryk i de unges liv”
Vi tilbyder…
Et grundigt introduktionsprogram.
Personlig mentor og uddannelse.
Du får du tid og plads til faglig fordybelse, refleksion og sparring – og ikke mindst mulighed for relevant videreuddannelse og kompetenceudvikling.
Vi en god madordning, som du kan nyde sammen med dine kolleger.
En meningsfyldt hverdag med de unge i centrum
Din nye hverdag består af mange planlagte aktiviteter, eksempelvis undervisning, beskæftigelse, fritids- og idrætsaktiviteter og administrative journalisering opgaver og dokumentation.
Det gennemgående tema på vores arbejdsplads er uforudsigeligheden – du vil være rollemodel for en række unge mennesker, med meget forskellige problematikker.
Vores konstante fokus er at reducere de unges risiko for en negativ udvikling, ved at styrke deres faglige og sociale kompetencer. Vi sørger for ro i deres hverdag og til deres positiveudvikling. Vi sikrer udredning og korrekt medicinering, i samarbejde med psykologer og psykiatere.
”De unge er som udgangspunkt frihedsberøvet og i gennemsnit anbragt i 3 måneder, så det er os, der sår frøene til en mere stabil fremtid. Det er virkelig en motiverende faktor, når man står op om morgenen.” fortsætter Sanne Selvaratnam.
Høj faglighed i et sammentømret team
Du kan se frem til en hverdag i et fagligt stærkt team med 60 medarbejdere.
Vi skaber de bedste rammer gennem samarbejde og sparring.
Vores mantra er: ”Et godt arbejdsmiljø skaber et godt behandlingsmiljø.”
Derfor er et af vores fem pejlemærker, at være en attraktiv arbejdsplads, der understøtter medarbejdernes trivsel, faglige udvikling og engagement blandt andet ved at prioritere sikkerhed, tryghed og trivsel.
”Vi deler et meget uhøjtideligt og humoristisk fællesskab, som du skal glæde dig til at blive en del af. Og så har vi – uden at prale – en rigtig god ledelse.” smiler og siger Sanne Selvaratnam.
Døgn – aften og dagvagter (fuld tid, medmindre andet ønskes)
Vi søger to dygtige kollegaer, der kan indtræde i en fast stilling på en af vores afdelinger. Desuden søger vi et antal gode kolleger der bliver en del af vores dygtige korps af fastansatte vikarer op til 37 timer.
Du vil tilknyttet en primær afdeling, med fleksibel arbejdsplanlægning med høj grad af indflydelse.
Der er tale om fastansættelser med skiftende arbejdstider – du har specifikt døgnvagter (24-timers vagt, hvor du overnatter på bostedet), aften – og dagvagter.
Vi har en lokalaftale der tillader at der arbejdsplanlægges op til 16 timer 25 gange pr. år. hvilket betyder der arbejdes færre weekender.
I er altid minimum tre kollegaer på arbejde. Der er rig mulighed for at bytte vagter og ændre vagtplaner, ligesom du er garanteret fri med 5 ugers varsel uden for skolernes ferie.
Du skal forvente weekendarbejde hver 2. weekend i ferieperioder og hver 3. - 4. uge derudover.
Moden rollemodel med pædagogisk baggrund eller tilsvarende
Der er flere tilgange til jobbet.
Vi ser gerne, at du er uddannet pædagog – vi hører også gerne fra dig, hvis du har en baggrund som pædagogisk assistent eller har relevant erfaring fra lignende pædagogisk arbejde.
Vi ønsker at du:
på sigt har lyst til at uddanne dig til pædagog eller tilsvarende, hvis du ikke allerede er det
trives i at være i og vedligeholde en struktureret hverdag, og være den voksne der kan og vil vedligeholde et trygt behandlingsmiljø
har et godt kendskab til IT og har nemt ved at sætte dig ind i nye systemer
har erfaring med at arbejde kognitiv adfærdsterapeutisk eller lysten til at lære det
har erfaring og lyst til at arbejde et sted hvor kendskab til lovgivningen er grundlæggende.
synes det er spændende at balancere pædagogik, struktur, lovgivning og individuelle tiltag
Er du klar til helt nye udfordringer?
Som person er du rolig og grundig, og i stand til at planlægge, gennemføre, evaluere og videreudvikle pædagogiske aktiviteter og metoder med et behandlingsmæssigt sigte. Du er tydelig og nærværende i mødet med de unge, ligesom du er god til at sætte grænser på en måde, der udstråler modenhed og overskud.
Yderligere information: Sanne Selvaratnam Mobil: 2324 7017.
Ansøgningsfrist: 21. september
Samtaler forventes afholdt den 17. september
Vi indkalder kontinuerligt relevante ansøgere til samtale, så vent ikke med at sende din ansøgning.
Tiltrædelse 1. oktober eller efter aftale.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside dok.rm.dk
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.