Den Danske Filmskole søger en uddannelseskoordinator

fuldtid
Den Danske Filmskole søger en uddannelseskoordinator
  • Den Danske Filmskole
  • Theodor Christensens Plads 1, 1437 København K
Den Danske Filmskole søger en uddannelseskoordinator

Den Danske Filmskole er blandt verdens førende uddannelsesinstitutioner inden for film-, tv- og computerspilsområdet. Vi uddanner dimittender, der kan skabe filmiske fortællinger med en kunstnerisk dimension og et personligt udtryk.

Den Danske Filmskole har de seneste år været igennem en ambitiøs udviklingsproces bl.a. med fokus på at styrke uddannelserne. Vi søger en uddannelseskoordinator, der kan være med til at understøtte arbejdet med uddannelseskoordinering og fagudvikling.



Stillingen

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Planlægning og koordinering af uddannelsesaktiviteter
  • Drift og praktiske opgaver i forbindelse med afvikling af undervisning
  • Understøtte fagudvikling og medvirke i faglige udviklingsprocesser
Du vil indgå i mange forskellige samarbejdsrelationer på tværs af skolen, særligt med lærerne, uddannelseskoordinatorerne og administrationen.



Kvalifikationer

Du har en relevant uddannelse og har gerne erfaring med flere af ovenstående arbejdsområder.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Har faglig interesse for og erfaring fra uddannelsesområdet
  • Arbejder struktureret og er en dygtig organisator
  • Har en analytisk tilgang til opgaverne
  • Trives med både drifts- og udviklingsopgaver
  • Er proaktiv, tager ansvar og kan sikre fremdrift
  • Er god til at kommunikere


Arbejdspladsen

Filmskolen er en åben og uformel arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på at have en god og imødekommende kollegial omgangstone i et miljø, hvor kreativitet og kunstnerisk faglighed vægtes højt.

Filmskolen er beliggende i et hyggeligt studiemiljø på Holmen i København og vores nærmeste naboer er Arkitektskolen, Scenekunstskolen og Rytmisk musikkonservatorium.



Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant fagligt organisation.



Stillingen ønskes besat 1. januar 2026.



Ansøgning

Ansøgning og CV skal sendes digitalt.

Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen 'Søg stillingen' nederst på siden.



Ansøgningsfristen er fredag 14. november 2025.



Yderligere information
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af uddannelseskoordinatorerne Julie Tarding på 41 71 89 10 eller på jta@filmskolen.dk eller administrationschef Sille Højen Razga på 41 71 88 06 eller på shr@filmskolen.dk.

Du kan få flere oplysninger om Den Danske Filmskole på www.filmskolen.dk.



Filmskolen betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Den Danske Filmskole er en kunstskole under Kulturministeriet. Skolen tilbyder Danmarks eneste statslige videregående uddannelse inden for film- og tv-produktion og er et omdrejningspunkt for den danske filmbranche og udviklingen af dansk film. På den Danske Filmskole uddannes fiktionsinstruktører, dokumentarinstruktører, instruktører af animation og interaktive medier, manuskriptforfattere, tonemestre, fotografer, klippere og producere. Desuden afholder skolen seminarer, symposier og masterclasses og udbyder efteruddannelse til folk i film- og tv-branchen.

Log ind