Den bedste vej til at blive en god psykiater er at prøve en reservelægestilling i et af vore ambulatorier

fuldtid
Den bedste vej til at blive en god psykiater er at prøve en reservelægestilling i et af vore ambulatorier
  • Bornholms Hospital
  • Ullasvej 8
Vore dygtige reservelæger har alle fået Hoveduddannelsesstillinger og vi har derfor brug for nye reservelæger i Klinik for psykoterapi, i Psykiatrisk ambulatorium (FACT)og i Ambulatoriet for affektiv Lidelse.

Så har du interesse for psykiatri, og ønsker du at være en del af Danmarks største psykiatriske center? Så kan du blive vores nye kollega og en del af videreudviklingen af fremtidens psykiatri!

Vi søger dygtige reservelæger med interesse for psykiatri til Psykiatrisk Center København (PCK), med ansættelse

Du ansættes i en uklassificeret reservelægestilling. Den uklassificerede reservelægestilling er oplagt til dig som overvejer psykiatri som speciale, og ønsker at stifte bekendtskab med psykiatri inden en evt. I-stilling, eller til dig som allerede,har haft en I-stilling i psykiatri,men som fx venter på H-stilling, vil vi også meget gerne høre fra – og det gælder såvel psykiatri som andre specialer, fx almen medicin, neurologi, arbejdsmedicin, samfundsmedicin mv.

Vi har allerede flere reservelæger ansat, som gerne vil fortælle dig om arbejdet.

Vi tilbyder

Du vil få kendskab til specialets mange facetter,mulighed for pykoterapi, samtidig med at du selv får ansvar for patientforløb. Udredning, opfølgning på planer lagt under indlæggelse, samarbejde med pårørende og det kommunale væsen.

  • Et godt arbejdsmiljø med faste teams og god overlægesparring
  • Vi arbejder i alle nogle ambulatorier efter FACT metoden, med boardmøder, shared care og recovery og andre i teams
  • Vagt som FV/BV efter erfaring
Alt dette i fællesskab med erfarne speciallæger,specialpsykologer, dygtige kontaktpersoner, involverede psykologer ,recovery mentorer og selvfølgelig patienten selv.

PCK´s størrelse giver mulighed for, at få et bredt og indgående kendskab til specialet psykiatri. PCK er kendetegnet ved høj faglighed og dygtige speciallæger. Det er Danmarks største Psykiatriske Center med et højt patientflow, og der er mulighed for at få erfaring med mange diagnostiske grupper. Vi har et omfattende undervisningsprogram med professor masterclasses, klinikker, Journal Clubs, fælles rating af patienter og gennemgang af aktuelle forskningsprojekter. Der er således et intensivt læringsmiljø og gode muligheder for supervision og speciallægesparring.

Om Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Center København er en del af Region Hovedstadens Psykiatri.

PCK er Danmarks største psykiatriske center med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.

PCK har et optageområde på cirka 430.000 borgere dækkende Københavnerområderne Nordvest, Nørrebro, Østerbro, indre by, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstadens Psykiatri, og geografisk placeret dels på Rigshospitalsmatriklen, dels på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospital, samt i mindre enheder rundt omkring i optageområdet. Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi og liaison, samt ældrepsykiatri og militærpsykiatri.

Forskning er højt prioriteret på PCK, og der er på centret ansat otte professorer samt en række selvstændige forskningsmiljøer ved siden af professorgrupperne. Forskning er en naturlig del af det at arbejde på PCK. Vi har stærke forskningsmiljøer indenfor affektiv sygdom, neuropsykiatri, skizofreni, sexologi og socialpsykiatri.

Forskningsenhederne på PCK er blandt de førende i Danmark og gør sig bemærket internationalt. En ansættelse på PCK kan således skabe mulighed for deltagelse i forskningsprojekter, hvis det har interesse. Som universitetsafdeling varetager PCK undervisning af medicinstuderende og læger i postgraduate lægelige uddannelsesstillinger på alle niveauer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse sker den 1. januar 2026 eller efter aftale.

Stillingen er 1 års ansættelse i en uklassificeret reservelægestilling.

Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Ambulatorierne har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Ansøgning

Ansøgningen bedes bilagt CV samt dokumentation for formelle (autorisationsbeviser) og faglige kompetencer. Løn og ansættelsesforhold er i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Vent ikke med at ansøge en af vores stillinger. Ansøg allerede i dag – Vi holder løbende øje med indkomne ansøgninger.

Ansøgningsfrist 6. november 2025

Forud for eventuel ansættelse vil der blive indhentet referencer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til:

Cheflæge Birte Smidt (tlf.: 26 64 88 22 / mail: birte.smidt@regionh.dk)

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.



Log ind