Spændende deltidsstilling som Korproducent for Fredensborg Slotskirkes Pigekor
Vi søger nu en ny kollega til vores spændende og innovative kormiljø med start 1. februar 2026 eller tidligere.
Din ansættelse er dedikeret til Fredensborg Slotskirkes Pigekor, men vi ser gerne at du indgår i samarbejdet med Nordsjællands Korskole, som både er et professionelt tilbud om sangundervisning til alle børn og unge og et aspirantmiljø til vores dygtige Pigekor.
Helt overordnet bliver din opgave at holde styr på Pigekorets mange aktiviteter og interessenter, holde snor i økonomien og sikre at korets aktiviteter er velfunderet i Asminderød-Grønholt Sogn og Menighedsråd.
Du vil indgå et tæt partnerskab med vores korledere, sognets kontaktperson og din daglige sparringspartner vil være Pigekorets dirigent og musikalske leder, Cille Buch.
Dine opgaver
o Koncertplanlægning
o Planlægning af én eller flere årlige koncertrejser (udland eller indland)
o Facilitering og organisering af praktik omkring korets aktiviteter
o Ledelse af forældrehjælpere
o PR og kommunikation på SoMe og hjemmeside
o Fundraising er en meget væsentlig del (fonde, sponsorer mv.).
o Økonomi (aftaleindgåelser, fakturering og budgettering)
o Administration (statusrapport, mødeledelse)
Du har
o Sans for at skabe organisatoriske rammer for et trygt og ambitiøst læringsmiljø for børn og unge
o Flair for projektledelse og logistik
o Gode evner som mødeleder
o Stærke kommunikative evner (også på engelsk)
o Forståelse for Folkekirkens rammer, som Pigekoret og Korskolen drives under
o Ser skiftende arbejdstider og -steder som en naturlig del af jobbet
Vi tilbyder
o Mulighed for selv at tilrettelægge dine arbejdstider, vi ser gerne at du både deltager i det fysiske arbejdsmiljø i Sognegården, men også at du i vid udstrækning kan planlægge din egen arbejdstid som hjemmearbejde.
o Et miljø med en smuk forening af kirke og kultur
o Stor mulighed for at påvirke korenes hverdag og udvikling
o En verden af skønne øjeblikke i arbejdet med børn og unge
o En arbejdsplads, hvor hver uge er forskellig
o En perlerække af de mest fantastiske koncertoplevelser
Deltid
Stillingen er på 30 timer. Timetallet vil i spidsbelastningsperioder kunne øges til 37 timer efter nærmere aftale parterne imellem. Ansættelse og aflønning sker hos Asminderød-Grønholt Menighedsråd i henhold til overenskomst for kirke- og kulturmedarbejdere under CO10’s og kirkekultur.nu’s forhandingsområde. Stillingen ønskes besat senest pr. 1. februar 2026.
Praktik
Send din ansøgning til Asminderød-Grønholt Menighedsråd, Asminderødgade 48, 3480 Fredensborg på 9334fortrolig@sogn.dk
Ansøgningsfristen er mandag den 1. december 2025 kl. 12.00. Samtaler afholdes løbende.
Kort om Fredensborg Slotskirkes Pigekor (FSP)
Elitekoret Fredensborg Slotskirkes Pigekor hører til blandt landets bedste kirkekor.
Pigekoret består af godt 40 sangere i alderen 14 – 22 år, og vi har i løbet af de seneste 5 år opnået et fornemt niveau med et bredt repertoire, som spænder vidt fra klassisk kirkelig til populær musik.
Mere info: www.fredensborgslotskirkespigekor.dk
Kort om Nordsjællands Korskole (NK)
Alle syv sogne i Fredensborg Provsti tilbyder børn i Nordsjælland fra 5 år og op professionel sangundervisning. Vi ønsker at give vores sangere mulighed for at lære at udtrykke sig gennem stemmen og få en masse gode oplevelser sammen med andre børn. Nordsjællands Korskole har i øjeblikket ca. 150 børn og unge i to Spirekor, to Børnekor, to Juniorkor og et Ungdomskor. Alle kor har årligt to til tre optrædener. Vores erfarne korledere skaber et rytmisk, vokalmæssigt og musikalsk samvær med klassisk og moderne repertoire.
Vi lægger vægt på at skabe dygtige kor; finde og motivere sangtalenterne samt at skabe et fællesskab og bygge bro mellem de forskellige kor.
Mere info: www.nordsjaellandskorskole.dk