BOOA – en del af Sit’n Sleep A/S søger en engageret og serviceminded deltidssælger til vores inspirerende møbelhus i Fredericia.
Vi leder efter dig, der brænder for at skabe gode kundeoplevelser og som kan bidrage med energi og ansvarsfølelse i de travle perioder. Du skal forvente at arbejde 20 timer om ugen i snit med arbejde hver anden weekend
Om jobbet og dine opgaver
Som deltidssælger hos os bliver du en del af et erfarent og velfungerende team, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt, mens vi skaber resultater. Du får en grundig introduktion og oplæring, så du er godt klædt på til at give vores kunder den bedste oplevelse.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Rådgivning og salg til vores kunder i butikken
Opfølgning på kundehenvendelser på telefon og mail
Deltagelse i varemodtagelse og generel butiksdrift
Vi forventer, at du har lyst til at tage fat – også når der skal flyttes møbler eller tømmes en bil.
Hvad forventer vi af dig?
Du har gode IT-kompetencer og er vant til at arbejde struktureret
Erfaring fra andet detailsalg er en fordel – men ikke et krav
Du er en dygtig lytter og rådgiver, der tager kundens behov seriøst
Du er positiv, ansvarsbevidst, fleksibel og en holdspiller
Taler og forstår dansk
Vi tilbyder dig
En hverdag med varierede opgaver og masser af kundekontakt
Et positivt og uformelt arbejdsmiljø med plads til humor og initiativ
Grundig oplæring og løbende sparring
Gode kolleger, der hjælper hinanden og løfter i flok