Deltidsbrandfolk m/k til station Aalborg

deltid
Deltidsbrandfolk m/k til station Aalborg
  • Nordjyllands Beredskab I/S
  • Thomas Boss Gade 6 9000 Aalborg

Nordjyllands Beredskab søger, med tiltrædelse 01.12 2025 et antal deltidsbrandfolk, som vil være med til at gøre en forskel for borgere og virksomheder i Aalborg.

Deltidsbrandfolkene hos Nordjyllands Beredskab indgår i en fast tilkaldevagtordning, som dækker hele døgnet – alle ugens dage. Du har tilkaldevagt hver tredje uge – det betyder, at du i din vagtuge skal kunne møde op på brandstationen hurtigst muligt – og senest 5-10 min efter, du har modtaget alarmen på din pager. Det gælder uanset, om du er på arbejde, hjemme eller et andet sted i din vagtuge. Derfor er det vigtigt, at både din arbejdsplads og bopæl ligger tæt på brandstationen i Thomas Boss Gade 6, Aalborg, så du kan nå frem.

Vigtigt at vide om tilkaldevagt som deltidsbrandmand

  • Du har tilkaldevagt hver 3. uge
    I denne uge skal du kunne møde på brandstationen i Aalborg indenfor 5-10 minutter, når alarmen lyder
  • Du skal kunne forlade dit arbejde med kort varsel 
    Det betyder, at du skal have en aftale med din arbejdsgiver om, at du må forlade din arbejdsplads med det samme, hvis du bliver kaldt ud.
  • Ingen forpligtelser i de øvrige 2 uger
    Når du ikke har vagt, har du ingen tilkaldeforpligtelser og kan arbejde som normalt.
  • Du kan bytte vagter med kolleger
    Hvis du har planer i din vagtuge, er det muligt at bytte vagter med andre brandfolk – det kræver blot koordinering
  • Vi er fleksible 
    Opstår der et særligt behov for ændring i din vagtuge, så er vi åbne for at finde løsninger

Ferieønsker imødekommes som udgangspunkt altid, så du er sikker på at kan holde dine planlagte ferier.    
Indtil du er uddannet brandmand, vil du få lov til at køre med som observatør så du kan opleve udrykningen og lære dine kolleger at kende. 

Stationen i Aalborg er en døgnbemandet brandstation, hvor der altid er mindst 7 fuldtidsansatte brandfolk på vagt fordelt på 4 hold, som rykker ud med ét minuts beredskab.
Døgnstyrken suppleres af deltidsberedskabet i Aalborg.
Stationen løser alle typer af beredskabsfaglige brand- og redningsopaver.

Deltidsbrandfolkenes opgaver er bland andet i at dække stationen af, når døgnstyrken er kørt med 1. udrykningen, samt at stå standby til 2. udrykningen eller andre supplerende opgaver i forbindelse med udrykningen. Med forholdsvis mange udrykninger årligt vil deltidsstyrken også dække samtidige hændelser i dækningsområdet hvor deltidsstyrken vil være en del af 1. udrykningen hvis når flere hændelser opstår samtidigt i byen.
Stationen i Aalborg kører ca. 950 udrykninger om året, hvilket svarer til næsten en tredjedel af alle udrykninger i Nordjylland Beredskabs dækningsområde.
Deltidsstyrken på Station Aalborg består af ca. 24 brandfolk fordelt på tre hold. Herudover har stationen et mindre hold af dagbrandfolk, som hjælper med at dække stationen af i dagtimerne. Det er med til at aflaste de deltidsbrandfolk, der har et arbejde at passe i dagtimerne, så deres arbejdsgivere ikke bliver unødigt belastet. Det er dog fortsat et krav, at man kan møde på stationen hver tredje uge med vagtforpligtelse på 5-10 minutters beredskab døgnet rundt.

Om jobbet

  • Deltidsbrandfolkenes opgaver består i at opfylde vigtige og ofte livreddende opgaver:
  • Dække stationen af jf. beskrivelse ovenfor
  • Brandslukning
  • Rednings- og miljøopgaver
  • Assistere i bådberedskabet
  • Sikkerhedsvagter/brandvagter
  • Samt mange andre opgaver tilknyttet til området brand, redning og sikkerhed

Om dig
For at komme i betragtning:

  • Du er bosat og arbejder, så du kan møde på brandstationen, Thomas Boss Gade 6, 9000 Aalborg, indenfor maksimalt 5-10 min. fra alarmering.
  • Du skal være indstillet på at gennemføre brandmandsuddanelsen (vi betaler) som består af:

-       12 timers førstehjælpsuddannelse for personer med særligt ansvar – kan gennemføres i Aalborg på vores brandskole i Rørdal.

-       Grunduddannelse indsats – 74 timer (4 weekender eller 8 hverdage)

-       Funktionsuddannelse indsats – 148 timer (8 weekender eller 16 hverdage)

-       Branduddannelserne foregår på brandskolen i Randers. På brandskolen i Randers vil det være muligt enten at være indkvarteret på hotel eller man kan køre frem og tilbage.

-       Branduddannelserne kan gennemføres enten i weekender eller på hverdage. Det er også muligt at kombinere hverdage og weekender – dog anbefales det på funktionsuddannelsen at man følger det samme hold pga. man hjælper hinanden til eksamen.

-       Ovenstående uddannelser er betalt af Nordjyllands Beredskab og der ydes lønkompensation (nærmere regler kan oplyses ved henvendelse) og der stilles køretøj til rådighed til transport.

  • Du er motiveret for at blive en fast del af deltidsstyrken og bidrage til et stabilt og velfungerende team på stationen de næste mange år. Måske går du også med en drøm om på sigt at blive fuldtidsbrandmand, når du har opnået solid erfaring gennem dit arbejde i deltidsberedskabet.
  • Kan indgå i et ungt og engageret team af deltidsbrandfolk, og være en del af et fantastisk fællesskab med gode kollegaer, hvor du bidrager aktivt til det sociale såvel som det faglige.
  • Vil deltage i lovpligtig vedligeholds-, efter- og videreuddannelse, samt mødeaktivitet uden for normal arbejdstid. (ca. 30-40 timer årligt)
  • Umiddelbart inden ansættelsen kan du fremvise en anmærkningsfri helbredsattest (Helbredsattest til brug i redningsberedskabet – betales af beredskabet). Attesten kan findes her:
    https://www.nordjyllandsberedskab.dk/om-os/ledige-stillinger
  • Har et godt helbred, er psykisk robust og en god fysik.
  • Er hjælpsom, har gode samarbejdsevner, ”hænderne skruet rigtigt på”, hurtig og troværdig.
  • Er socialt anlagt, rolig, handlekraftig, og kan skabe tillid.
  • Du må ikke have vandskræk, klaustofobi, eller være bange for højder.
  • Har kørekort til personbil – kategori B (personbil op til 3500 kg) – og gerne kategori C (stort kørekort)
  • Fremvise straffeattest
  • Kan se dig selv i Nordjyllands Beredskabs værdier – læs værdierne her: https://www.nordjyllandsberedskab.dk/om-os/vores-vaerdier 

En fordel vil være
Det er ikke et krav, men det kan være en fordel hvis du:

  • Har kørekort til kategori C (stor lastbil på over 3.500 kg – du behøver ikke EU bevis)

Løn- og ansættelsesvilkår
Du modtager et månedligt vagthonorar for at stå til rådighed. Derudover får du løn, når du bliver tilkaldt – med minimum to timers løn pr. tilkald, selvom en typisk udrykning ofte varer under én time. Du får også løn under møder, øvelser og uddannelse, som du bliver indkaldt til.

Aflønningen sker i henhold til overenskomsten for deltidsbeskæftiget, honorarlønnet brandpersonel ved de kommunale beredskaber.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Operativ leder Kristian Arntzen, tlf. 22262588, mail: operativ@nobr.dk eller Beredskabsmester Henrik V. Dich, tlf. 26206825, mail: hvd@nobr.dk.

Det praktiske
Ansøgningsfrist den 07.10.2025. Samtaler forventes afholdt 4. november fra kl. 14.

Alle interesserede der kan se sig selv i ovenstående inviteres til infomøde onsdag den 24. september 2025 kl. 18 på stationen i Aalborg. Her kan du stille uddybende spørgsmål og høre nærmere om jobbet evt. inden du ansøger. Du tilmelder dig på mail operativ@nobr.dk

Om Nordjyllands Beredskab
Nordjyllands Beredskab er et af landets største beredskaber med ansvar for ca. 590.000 nordjyder fordelt på knap 7.900 km2. Et ansvar vi tager meget seriøst og løser på tværs af alle vores afdelinger i Nordjyllands Beredskab. Vi kører til brand- og redningsopgaver fra 36 stationer, fordelt i 11 nordjyske kommuner, hvoraf de 32 stationer betjenes af Falck.
Nordjyllands Beredskab varetager samtidig en bred pallette af serviceopgaver, som f.eks. flytteservice, nøgleservice, værksted, tyveri- og brandalarmering. Ligesom Nordjyllands Beredskabs Uddannelsescenter også tilbyder en bred vifte af uddannelser og kurser. Nordjyllands Beredskabs Vagtcentral varetager ikke alene opgaver for det operative område -men også opgaver der er tilknyttet serviceområdet.
Et stort antal af arbejdsopgaver vi ikke kunne løse uden Nordjyllands Beredskabs ca. 170 fuldtidsansatte, 100 deltidsansatte, samt 130 frivillige. Læs mere om os på www.nordjyllandsberedskab.dk

Log ind