Userlink er en B2B SaaS-platform for AI-agenter, der hjælper virksomheder med at øge salg og automatisere kundeservice. Vi vokser hurtigt og søger en deltids Office Manager, der både kan holde kontoret skarpt i hverdagen og hjælpe os med at dokumentere hverdagen og kulturen gennem content til sociale medier.
Du bliver den, der sikrer, at kontoret fungerer - og at vi får fanget de små ting, der gør Userlink levende: menneskerne, energien, milepælene og processen.
Dine primære opgaver (kontor + drift)
Rengøring og oprydning (køkken, fællesarealer, møderum, toilet)
Opvask / opvaskemaskine og generel køkken-orden
Tømme skrald, genopfylde forbrugsvarer og holde kontoret præsentabelt
Modtage leveringer og få ting sat på plads
Indkøb af kontorartikler/snacks/forbrugsvarer og holde styr på lager
Små praktiske opgaver ad hoc (koordinering, bestillinger, “fix det der”)
Content / SoMe (en vigtig del af rollen)
Tage billeder og korte video-klip fra hverdagen på kontoret (mobil er fint – vi går efter ægte og godt)
Fange “moments” og gøre dem til brugbart content: teamet i flow, nye kunder, små sejre, events, før/efter, behind-the-scenes
Sikre en stabil content-rytme (fx 2–4 små content-leverancer om ugen)
Strukturere og uploade content til en delt mappe, så det er nemt at bruge for teamet
(Bonus) Komme med forslag til captions/angles og spotte gode historier i hverdagen
Du behøver ikke være marketing-specialist - men du skal have et godt øje og kunne skabe materiale, der faktisk kan bruges.
Vi leder efter dig der
Er pålidelig, selvkørende og tager ejerskab
Trives med at skabe orden og en god base for andre
Er grundig og har sans for detaljer
Har et godt visuelt øje og kan tage billeder/video, der ser skarpt ud
Kan arbejde diskret og naturligt omkring et team uden at “forstyrre” hverdagen
Praktisk info
Arbejdstid: Deltid (fx 8–15 timer/uge) – fast rytme aftales
Adresse: Ejlskovsgade 13, 5000 Odense C (lige overfor Storms Pakhus)
Ansøgningsfrist: Vi ansætter løbende
Start: Hurtigst muligt
Løn: Efter aftale