Deltids animator

deltid
Deltids animator
  • VIA University College
  • Kasernevej 5, 8800 Viborg

Vi søger en ny kollega med lyst til at deltage i to igangværende forskningsprojekter; CorrasBlue og Regions4Climate og blive en del af en forskergruppe på VIA University College, Forskningscenter for Byggeri, klima og vandteknologi.
 
Arbejdspladsen er kendetegnet af engagerede medarbejdere, et åbent og fleksibelt arbejdsmiljø med et stort netværk til eksterne partnere indenfor klima, byggeri og vandbranchen. Forskningscentret består af et fagligt stærkt team med 18 forskere samt over 25 undervisere.

Arbejdsområder
Du vil indgå i projekterne CorrasBlue og Regions4Climate, hvor du vil sætte dine kompetencer i spil. Som animator vil du udvikle og producere animeret materiale til hhv CorrasBlue og Regions4Climate projekterne, i samarbejde med producer, projektledere og forskere involveret i projekterne. Herudover skal du forvente deltagelse i netværk og konferencer indenfor fagområdet samt formidlingsaktiviteter omkring animationsprocessen.

Dine kvalifikationer og kompetencer
Den ideelle kandidat er uddannet animator med erfaring indenfor visuel videnskabsformidling. Du kan håndtere en animationsproduktion igennem alle faser; research om forskningen, script, storyboard, koncept- og karaktertudvikling, animatic mv op til færdig produktion, og har erfaring med kommunikation med forskere, samt solid målgruppeforståelse.

Du besidder høje skriftlige sprogkompetencer som minimum på dansk og engelsk og nyder at formidle dine processer til andre. Du er god til at samarbejde og vil bidrage til et godt arbejdsfællesskab. Desuden skal du selvstændigt kunne planlægge, styre og evaluere dine aktiviteter. 


Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 59 timer om måneden løbende fra 1. december 2025 til 29. februar 2028. 
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst (staten).

Hovedarbejdssted er Campus Viborg, men der kan også forekomme opgaver på projektlokaliteter samt VIA University Colleges andre lokaliteter i Region Midtjylland.

Ansøgningen

  • Stillingen ansøges via vores online rekrutteringssystem.
  • Vi skal have din ansøgning senest d. 27. november.
  • Stillingen ønskes besat 1. dec. 2025 eller snarest muligt herefter. 
     

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sia Søndergaard, Sias@viauc.dk
 

VI er VIA  
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.   

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.  

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/   

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik  

Log ind