Deltid projektmedarbejder til Folkekirkens Skoletjeneste for Ungdomsuddannelser

deltid
Deltid projektmedarbejder til Folkekirkens Skoletjeneste for Ungdomsuddannelser
  • AMAGERLAND PROVSTIUDVALG
  • Præstefælledvej 107, 2770 Kastrup

Baggrund for stillingen:

I marts 2024 oprettede Københavns Stift provstisamarbejdet: Folkekirkens Skoletjeneste for Ungdomsuddannelserne (FSU).

Formålet med FSU er at tilbyde undervisningsinstitutionerne projekter og arrangementer inden for de fag og emner, hvor folkekirken kan uddybe og supplere med samtale, oplysning og oplevelse.

Disse tilbud kan have såvel et dannelsesperspektiv, der vinkler til kristendommens eksistentielle aspekter som et samfundsperspektiv, der belyser folkekirkens og kristendommens rolle i et demokratisk, pluralistisk samfund og øger de unges kendskab til folkekirken, og det som den står for, som en historisk og aktuel central samfundsinstitution.

I første omgang er FSU et pilotprojekt på en 4-årig periode begyndende 1. marts 2024. Der blev ansat én   projektmedarbejder og en præst til at etablere og søsætte FSU. Projektmedarbejderstillingen var begrænset til to år og udløber i februar 2026. Der opslås derfor en ny projektmedarbejderstilling med en fornyet 2-årig periode med ansættelse fra 1. marts 2026 til 29. februar 2028.

Arbejdsopgaver:

Vi søger en selvstændig, ansvarsbevidst og initiativrig medarbejder, der har den nødvendige uddannelse og kompetence til at arbejde selvstændigt.  Projektmedarbejderen skal afdække og skabe et overblik over ungdomsuddannelser i Københavns Stift og undersøge, hvad de forskellige institutioner af uddannelser udbyder, hvad deres læreplaner og behov er.

Projektmedarbejderen vil få en arbejdsplads stillet til rådighed, beliggende centralt i København.  

 

Vi søger en medarbejder, der kan:

·         Analysere, afdække og systematisere.

·         Kommunikere og skabe kontakter og netværk.

·         Samarbejde og arbejde selvstændigt.

Projektmedarbejderens uddannelsesmæssige baggrund kunne være: antropolog, sociolog, journalist eller andet, der kan dokumentere, at vedkommende kan gennemføre researcharbejde, samt er analytisk og formidlingsmæssig rustet til opgaven.

 

Ansættelse sker ved Amagerland provstiudvalg, som varetager ansættelsen på vegne af samarbejdet omkring skoletjenesten mellem provstiudvalgene i Københavns Stift. Se vedtægten for samarbejdet her.

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for sognemedhjælpere. 

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Der er uddannelseskrav til stillingen. Se § 14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019.

Det er en betingelse, at den obligatoriske grunduddannelse for sognemedhjælpere / kirke- og kulturmedarbejdere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, medmindre du i kraft af din hidtidige uddannelse opfylder uddannelseskravet.

Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 303.863,00 kr. – 402.618,00 kr.(nutidskroner). Fikspunktet er 319.056,00 kr. (nutidskroner).

NB: Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

 

Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 319.056,00 kr. – 455.794,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 334.249,00 kr.(nutidskroner).

OK tillæg på 927,36 kr. (nutidskroner) pr. år.

NB: Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem provstiudvalget og Kirkekultur.nu

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Rikke Juul på telefonnummer 24 49 73 01.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Rikke Juul, Fridtjof Nansens Plads 3, 1 th, 2100 København Ø, eller på mail til rj@km.dk

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 8. januar 2026

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 3-5 2026.

Det kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Log ind