Pædagogisk medhjælper søges til en delt stilling i Klubben og ThyværkstedetBrænder du for at gøre en forskel i menneskers hverdag? Er du god til at skabe struktur og trivsel i sociale fællesskaber? Så er det måske dig, vi leder efter!Klubben og Thyværkstedet søger en engageret, struktureret og fleksibel medhjælper til en delt stilling, hvor du både vil være en del af vores aftenklub og vores dagtilbud. Begge afdelinger arbejder inden for 
Servicelovens §104 og har fokus på at skabe meningsfulde aktiviteter og fællesskaber for borgere med særlige behov.
Klubben er i år blevet en del af familien af §104-tilbud – sammen med Thyværkstedet.
Klubben har åbent tre aftener om ugen – tirsdag, onsdag og torsdag – og tilbyder alt fra fællesspisning til aktiviteter og hygge. Klubbens motto er: 
"Mulighed for at få et socialt liv i trygge rammer."I Klubben skal der være plads til at være sig selv, til at møde andre og til at finde støtte. Din opgave vil være at yde hjælp til selvhjælp.
Klubben er lige nu placeret i Thisted Midtby, men flytter snart på Thyværkstedet.
Om stillingen- Arbejdstid: Alle hverdage mellem kl. 08.00 og 21.00
 - Arbejdssted: Klubben, Markstræde nr. 16 og på Thyværkstedet Kronborgvej 113.
 - Ansættelsesform: Fuldtid – eller efter aftale
 
Vi søger en kollega som:- Er uddannet eller har erfaring med pædagogisk arbejde.
 - Er socialt stærk og god til at støtte andre i sociale sammenhænge
 - Har struktur og overblik – i støtte til borgerne og egen hverdag
 - Er fleksibel, udadvendt og trives i samvær med mange forskellige mennesker
 - Har lyst til at indgå i et team, hvor fællesskab, respekt og udvikling er i centrum
 - Har styr på CURA, generelt IT og kan dokumentere
 
Vi tilbyder:- En alsidig og meningsfuld hverdag med engagerede kolleger
 - Mulighed for faglig udvikling og sparring
 - Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel og samarbejde
 - En arbejdsplads hvor du gør en forskel
 
Løn- og ansættelsesvilkårefter gældende overenskomst.
Tiltrædelse 1. januar 2026 eller snarest.
Ugentlig arbejdstid 37 timer, eller efter aftale.
For yderligere oplysningerVed behov for yderlige information om stillingen kontaktes leder Christine Bak Madsen på telefon 99 17 26 71.
Ansøgningsfrist20. november 2025.
Ansættelsessamtale forventes afholdt lige efter fristens udløb.