Om Jobbet
Da én af vores kollegaer vil videreuddanne sig, søger vi nu en social- og sundhedsassistent til dagvagt.
Lindely er et plejehjem i Gentofte Kommune, som består af 65 permanente plejeboliger fordelt på fire etager.
På Lindely lægger vi vægt på at bevare den enkelte beboers selvbestemmelse og har stort fokus på det enkelte menneske og dennes livshistorie.
Vi søger en engageret og omsorgsfuld social- og sundhedsassistent, der har lyst til at gøre en forskel for vores beboere. Vi tilbyder en spændende og alsidig stilling, hvor du får mulighed for at anvende dine faglige og menneskelige kompetencer i et udviklende arbejdsmiljø præget af tillid, anerkendelse og samarbejde. Lindely skal være et indbydende sted at være både for beboere, pårørende og medarbejdere.
Som social- og sundhedsassistent på Lindely vil du være kontaktperson for en gruppe beboere, hvor du deltager i helhedsplejen. Vi vægter beboernes ønsker til deres hverdagsliv og pleje højt, og vi arbejder med en rehabiliterende tilgang. Udover helhedspleje varetager du sygeplejeopgaver dels på egen afdeling og dels på ”søster”- afdeling. Lindely er et sted i udvikling, hvor der er mange faglige indsatser i gang, og du vil blive tovholder på et eller flere af disse områder sammen med en kollega.
Dine arbejdsopgaverSom social- og sundhedsassistent på Lindely vil dine arbejdsopgaver blandt andet inkludere:
Vi søger dig, der har hjertet med i arbejdet, og som brænder for at gøre en forskel for ældre mennesker. Du trives i en hverdag, hvor ingen dage er ens, og hvor samarbejde, faglighed og nærvær er nøgleord. Du evner at tage ansvar og bidrage til en god stemning – også når det går stærkt.
Ansøgning og kontaktVi indkalder løbende til samtaler, og ansættelse sker, når vi har fundet den rette kandidat. Stilingen er med start 1. oktober 2025 eller efter aftale. Stillingen er på fuld tid men andet kan også aftales.
Løn og ansættelsesforhold svarende til gældende overenskomst for Social- og Sundhedspersonale mellem KL og FOA – Fag og Arbejde.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Latifa El Barkani på 21788784 eller Suzette Poulsen på 21820541.
Vi glæder os til at høre fra dig!