Decades søger en struktureret og hurtig medarbejder med et godt naturligt overblik.
Vi søger en runner til at varetage opfyldning af inventar blandt Decades 3 butikker i København. Du bliver en vigtig del af virksomhedens drift i det at du sørger for, at alle butikker har hvad de skal bruge for at køre gnidningsfrit rundt.
Udover at sørge for inventaret, skal du også modtage varer og distribuere dem til butikkerne. Dette foregår altid hver tirsdag og fredag formiddag. Det er derfor essentielt, at du kan varetage arbejdet i de tidsrum.
Vagterne er typisk 3,5 timer lange, to gange i ugen om tirsdagen og om fredagen.
Det er vigtigt, at du er tryg i at køre med el-ladcykel.
Det er også muligt at blive oplært i butik, så man kan varetage dette område, hvis det skulle blive nødvendigt.
OM JOBBET
Som runner hos Decades bliver dine primære opgaver at:
- Modtage varer og distribuere ud til butikkerne.
- Sørge for at alle butikker er fyldt op med nødvendigt inventar.
- Hjælpe med at pakke varer ud og fylde i butikkerne.
- Andre ad-hoc opgaver.
- Mulighed for butiksvagter
OM DIG
Som vores nye medarbejder forventer vi, at du...
- Kan arbejde selvstændigt; da det bliver dit ansvarsområde.
- Fungerer bedst i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor fokus hurtigt kan skifte.
- Er god til at danne dig et overblik, og kan strukturere og prioritere dine arbejdsopgaver.
- Er en problemløser.
- Er initiativrig.
- Er imødekommende, ansvarlig, hjælpsom, engageret og udadvendt.
- Forstår vigtigheden i selv de små opgaver, som skaber synergi i virksomheden.
- Kan arbejde i butikkens åbningstider, herunder også weekendarbejde, og er fleksibel i
forhold til arbejdstider.
- Interesserer dig for vintage tøj.
OM VIRKSOMHEDEN
Decades sælger vintage tøj fra 1960’erne frem til nutiden til både mænd og kvinder. Decades fokuserer på bæredygtighed, kvalitet samt at finde unikt tøj i forskellige stilarter, så der altid er noget for alle. Derudover er priserne også på et niveau, hvor alle kan være med.
Indtil 2021 var Decades online drevet gennem sociale medier og en tilhørende hjemmeside.
Decades åbnede sin første butik i Kolding fra 2021-2022. I 2022 åbnede Decades den første butik i København på Larsbjørnsstræde i indre by. Siden da har Decades åbnet yderligere to butikker i København - begge på Nørrebrogade.
Kom med på en spændende rejse i et dynamisk arbejdsmiljø og send din ansøgning allerede i dag!
Vi glæder os til at høre fra dig 🙂
Ansøgningsfrist: snarest muligt.
Samtaler holdes løbende, så send din ansøgning og CV allerede nu.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Martin Nichum Bjørnstrup på telefonnummer 22660762
eller på mail martin@decades.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!