I DA’s Overenskomstfonde står vi over for en spændende tid, hvor vi får mange nye virksomhedsmedlemmer. Derfor har vi brug for en erfaren bogholder med et veludviklet service-gen, som er frisk på dagligt at håndtere store beløb og mange transaktioner. Hvis du også vil være med til at sikre, at vores økonomiske processer kører gnidningsfrit og nøjagtigt, og bidrage i et team, der værdsætter det gode samarbejde og en god arbejdsdag - så er du måske vores nye kollega. Om stillingen Som debitorbogholder får du ansvar for at sikre, at virksomhederne får betalt deres udestående. Du vil også give virksomhederne professionel rådgivning og vejledning om vores fonde. Dine opgaver bliver primært, at:
- bogføre indbetalinger og udbetalinger
- rykke virksomheder for udestående fakturaer
- afstemme konti
- vejlede vores medlemsvirksomheder via telefon og mail
- sagsbehandle konkrete forespørgsler
- sikre en enkel, effektiv og serviceorienteret kundebetjening.
Vi arbejder dagligt med store beløb og mange transaktioner, hvilket kræver præcision og opmærksomhed på detaljer. En af vores vigtigste opgaver er at sikre høj kvalitet af vores sagsbehandling, så alle kunder får en god oplevelse og korrekt svar på deres henvendelser.
Du vil derfor fra første dag deltage i et grundigt oplærings- og introduktionsforløb, så du lærer alt om vores overenskomstbaserede fonde, de bagvedliggende systemer og arbejdsgange.
Du vil arbejde med det nyeste indenfor økonomisystemer – Business Central samt kundeservicesystemet Microsoft Dynamics 365. Vi håber, at du kan bidrage til den fortsatte effektivisering og udvikling af vores arbejdsgange.
Om os Du bliver en del af Overenskomstfonde, som har til opgave at administrere overenskomstbaserede ordninger for vores medlemsorganisationer og deres mere end 25.000 medlemsvirksomheder. Det drejer sig om DA Barsel, DA/LO Udviklingsfonden, Kompetencefonde.dk og DA Feriegaranti. Vi er 18 medarbejdere i enheden, der arbejder med kundeservice i forhold til medlemsvirksomhederne, økonomistyring i de enkelte fonde og digitalisering af vores ordninger. Vi har en fagligt udfordrende arbejdsdag og et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og værdsætter en uformel tone.
Om dig Du er struktureret og resultatorienteret, og trives i en travl og dynamisk hverdag.
Du har følgende kompetencer:
- erfaring med debitorbogholderi og finansopgaver
- gerne erfaring med Business Central
- du er en god kommunikatør, der formår at møde kunderne i øjenhøjde både i telefonen og på skrift
- du går struktureret til dit arbejde, og er god til at bevare overblikket
- du kan både arbejde selvstændigt, og trives med at løse opgaver som del af et team
- du er god til at videndele med dine kolleger
- du har flair for tal og it-systemer.
Det vil være en fordel, hvis du:
- har erfaring fra lignende stilling
- er en erfaren bruger af Microsoft Office, herunder også Excel
- har erfaring med Business Central og/eller Microsoft Dynamics 365.
Vi tilbyder En arbejdsplads med attraktive ansættelsesvilkår med bl.a. pensionsordning, helbredssikring, kantine, massageordning og mulighed for at være sammen med gode kollegaer i sociale sammenhænge og i vores kunst- og kulturforening, vinklub og idrætsforening.
Er du interesseret? Så send via linket en motiveret ansøgning vedlagt CV og eventuelt eksamensbevis senest mandag den 8. september 2025 kl. 12.00. Samtaleforløbet forventes at bestå af i alt to samtaler.
Ønsker du flere oplysninger, eller er du bare nysgerrig på at høre mere, er du velkommen til at kontakte økonomichef Paul Martin Olsen på tlf. nr. 29 20 03 82 eller mail
PMO@da.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.