Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Brænder du for datahåndtering og den grønne omstilling? Og vil du være med til at skabe klimaresultater i en af landets største kommuner?
Her i Esbjerg Kommune er den grønne omstilling højt prioriteret. Vi har en ambitiøs klimaplan – og vi er i fuld gang med at skabe handling og resultater. Lyder det som noget for dig?
Dynamisk klimahold
Du bliver en del af et lille, dynamisk team, med to tætte kollegaer. Vi sidder sammen på Esbjerg Rådhus, når vi ikke er ude til møder, hos samarbejdspartnere – eller på hjemmekontoret.
Sammen står vi for den overordnede koordinering af klimaindsatsen, afrapportering til politikere og administration, ligesom en af teamets vigtigste opgaver er at facilitere og understøtte klimahandling bredt blandt både kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.
Projektkonsulent med grønt drive
Stillingen kræver en høj grad af selvstændighed og en skarp næse for, hvilken opgave du skal snuppe først.
Vi fordeler løbende opgaver mellem os, som det giver bedst mening i forhold til både tid og kompetencer.
Vi drømmer om en kollega, der er stærk inden for flere af følgende områder:
Derudover søger vi selvfølgelig dig, der som kollega:
… er holdspiller med stort H
… nyder at dykke ned i dataset og sikre grundige analyser
… byder aktivt ind, er god til at tage initiativ og tilbyde en hjælpende hånd
… er struktureret og god til at bevare overblikket i en spændende og travl hverdag
Vi ser gerne, at du har erfaring med dig ind i stillingen.
Trivsel og work-life balance i fokus
Du bliver en del af et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor du både bliver inviteret med til fredagsbar, gåture og kursustilbud. Vi vægter trivsel og en god work-life-balance meget højt.
Du får derfor en høj grad af selvbestemmelse over, hvordan din hverdag skal se ud, for at du trives. Om det kræver hjemmearbejdsdage eller motion, for at få ilt til hjernen, så kan Esbjerg Kommune imødekomme mange individuelle behov for at spille sine medarbejdere gode.
Vi tilbyder blandt andet:
Mere om Esbjerg Kommune og klimaindsatsen
Byrådet i Esbjerg Kommune har vedtaget et ambitiøst klimamål – vi skal være klimaneutrale 2030. Dyk ned i klimaplanen her.
Esbjerg Kommune er administrativt opdelt i fem direktørområder, der hver dag arbejder for at Esbjerg Kommune er et godt sted at bo, arbejde og leve.
Esbjerg Kommune er Danmarks 6. største kommune med cirka 115.000 indbyggere og over 5000 virksomheder.
Har du spørgsmål?
Så er du velkommen til at ringe til klimakoordinator fra Klima, Nicolai Haslund, på tlf. 23 60 25 21.
Alt det praktiske
Du vil blive ansat under Chef for Klima & Miljø Dorthe H. Ibsen, hvor Klima er organiseret.
Stillingen er fast på 37 timer pr. uge. Ansættelsesstedet er Esbjerg Rådhus, Torvegade 74.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst samt principperne om lokal løndannelse og kvalifikationer i øvrigt.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.
Ansøgningsfrist 25. oktober 2025.
Tiltrædelse ønskes 1. januar 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 46/47.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft ansøgning, CV samt relevant dokumentation.