Dataspecialist med interesse for sundhedsdata til Landspatientregisteret

fuldtid
Dataspecialist med interesse for sundhedsdata til Landspatientregisteret
  • Sundhedsdatastyrelsen
  • Ørestads Boulevard 5, 2300 København S
Har du en teknisk- og/eller en sundhedsfaglig uddannelse, stærk data forståelse og lyst til at arbejde med Patientregistrering? Så er du måske den medarbejder, vi søger til teamet, der varetager videreudvikling og forvaltning af Landspatientregisteret.

Om Klassifikationer og Inddata
I Sundhedsdatastyrelsen har vi ansvaret for en stor del af Danmarks sundhedsregistre til gavn for sundhedsprofessionelle, borgere og forskere på tværs af hele sundhedssektoren. I Afdeling for Klassifikationer og Inddata, har vi ansvar for i dialog med regioner m.fl. at beskrive, hvorledes data skal indberettes, og efterfølgende at indsamle og bearbejde data til en række af de nationale sundhedsregistre.

Vores målsætning er at understøtte udviklingen af sundhedsområdet ved at tilvejebringe data om aktivitet, økonomi og kvalitet i sundhedsvæsenet. Ud over de løbende driftsopgaver i forbindelse med indsamling af data fra de etablerede datakilder arbejder vi også med til stadighed at optimere dataintegration, effektivisering af processer og dokumentation.

Din hverdag hos os
Du bliver tilknyttet både Landspatientregistret og Sygehusmedicinregisteret og gennem grundig oplæring, være med til løbende at videreudvikle og kvalitetssikre dem begge.

Du skal bidrage til at sikre, at data til stadighed er af høj kvalitet, så de kan anvendes til de mange forskellige formål, der spænder fra sundhedsstatistik, økonomi, afregning, monitorering af aktivitet og patientrettigheder, kliniske kvalitetsdatabaser samt forskning og infektionsovervågning.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • bidrage til teknisk forvaltning herunder udvikling og vedligeholde validerings regler
  • deltage i udviklingen af nye resultatindberetninger, med dertilhørende dokumentation og vedligehold
  • kvalitetssikre data i Sygehusmedicinregisteret
  • sparring og samarbejde med teamets øvrige medarbejdere samt interne og eksterne anvendere af data fra Landspatientregistret.
  • håndtere egen-access sager, hvor borgere ønsker oplysninger om hvilke oplysninger der er om dem i LPR
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du kan enten være nyuddannet akademiker, eller have et par års relevant erfaring med en relevant længere videregående teknisk-uddannelse gerne med kendskab til det danske sundhedsvæsen. Derudover forventer vi, at du:

  • har god procesforståelse, hvor du formår at skabe resultater i samarbejde med andre
  • samarbejder ubesværet med klinikere og administratorer, der indberetter data, samt anvendere ad data internt og eksternt
  • er systematisk og struktureret
  • arbejder selvstændigt
Vi tilbyder
Vi har et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kolleger. Der er højt til loftet og mulighed for at tage ansvar for store projekter internt i afdelingen. I sektionen tegner vi de store linjer for fremtidens brug af sundhedsdata og du får her mulighed for at sætte dit præg på hvordan LPR skal se ud i fremtiden.

Vi har stort fokus på ledelse og udvikling af alle ansatte, så vores kompetencer kan komme i spil til gavn for det danske sundhedsvæsen. Du kommer således til at arbejde i en kompleks og spændende styrelse inden for data og IT, der vokser og er under udvikling. Vi har en fleksibel arbejdsplads med fleksible arbejdstider, centralt beliggende i København.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende relevant overenskomst.

Kontakt os gerne
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte sektionsleder Mats Christian Westphal Thrane på telefon 2113 1614.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansøgningsfristen er den 25. april 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 18 og 19.

Vi ønsker, at du kan tiltræde pr. 1. juli 2025.

Log ind