Dataorienteret fuldmægtig til Københavns Ejendomme

fuldtid
Dataorienteret fuldmægtig til Københavns Ejendomme
  • Den Sociale Hjemmepleje - Københavns Kommune
  • Vibevej 9, 2400 København NV
Trives du med opgaver inden for databehandling, og har du erfaring med at udvikle dataløsninger, der skaber værdi for kollegaer, kunder og ledere?

Har du flair for både programmering, dataanalyse og forretningsforståelse, og vil du bruge dine evner til at udvikle datagrundlaget bag en af Danmarks største ejendomsporteføljer?

Så er du måske vores nye kollega i Kontor for Ejendomsøkonomi i Københavns Ejendomme.

Om stillingen
I Ejendomsøkonomi står vi midt i en spændende udvikling, hvor arbejdet med dataudvikling skal løftes til det næste niveau. Vi ønsker at samle og udstille data fra forskellige kilder, bl.a. ejendomsdata, driftsøkonomi, affaldsdata, mv., og således gøre informationerne bredt tilgængelige i organisationen.

Som en central del af vores team Økonomistyring og Data, bliver du ansvarlig for at udvikle datamodeller, integrere data fra forskellige systemer, samt for at opbygge brugervenlige analyser og dashboards. Dit arbejde bliver afgørende for, at vi kan træffe bedre beslutninger om drift, økonomi og bæredygtighed i ejendomsporteføljen.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte

  • dataintegration og modellering – samle og strukturere data fra forskellige kilder (ejendomsdata, økonomisystemer, affaldssystemer, m.fl.) i en sammenhængende datamodel
  • dataudvikling og analyse – udvikle scripts og automatiserede dataprocesser i fx Python og SQL for at sikre kvalitet, sammenlignelighed og tilgængelighed af data
  • visualisering og formidling – udvikle dashboards og rapporter i Power BI, der skaber overblik og understøtter beslutningstagning
  • forretningsforståelse – bidrage til udvikling af nye metoder til at analysere og optimere ejendomsporteføljen
  • videreudvikling af processer – samarbejde med kolleger om at forbedre vores dataprocesser, systemunderstøttelse og beslutningsgrundlag
  • optimering af affaldsløsning – hjælpe kunder med rette affaldsløsninger ud fra matematiske beregninger samt kundebesøg
Dine konkrete opgaver vil blive tilpasset din erfaring og profil.

Din baggrund
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse inden for fx datavidenskab, softwareudvikling eller en tilsvarende profil.

Det vigtigste er, at du har

  • erfaring med Python til dataanalyse og automatisering
  • stærke kompetencer inden for databasedesign
  • erfaring med Power BI eller tilsvarende visualiseringsværktøjer
  • interesse for eller erfaring med ejendoms- eller driftsdata, økonomi og bæredygtighed
  • en analytisk tilgang og evne til at omsætte data til brugbare indsigter
  • gode kommunikative egenskaber til brug for en værdiskabende kundedialog
Som person er du nysgerrig, struktureret og har sans for detaljer. Du trives med at omsætte komplekse datamængder til brugbar viden og kan kommunikere resultater klart til både tekniske og ikke tekniske kollegaer. Du er en teamplayer, men kan også arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine projekter.

Om os
Du kan glæde dig til spændende opgaver og gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Hos os bliver du en del af en organisation i udvikling, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder og interesser.

Vi har en uformel omgangstone, fleksibel arbejdstid og fokus på trivsel og balance mellem arbejde og privatliv.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt inkl. en halv times frokost og flekstidsordning samt muligheden for hjemmearbejde.
Du bliver ansat i Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme, Center for Ejendomsforvaltning.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jakob Lausted på 24 97 45 70.

Søg via linket senest tirsdag den 4. november 2025
Vi holder løbende samtaler og der vil indgå tests i rekrutteringsforløbet.

Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2. Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk.

Log ind