Bliv vores nye datakonsulent med fokus på OMOP på Aarhus Universitetshospital (4-årig projektstilling)
Har du lyst til at stå centralt i opbygningen af Aarhus Universitetshospitals nye kapacitet til at arbejde med OMOP Common Data Model (CDM) – den internationale standard, der gør sundhedsdata sammenlignelige og anvendelige på tværs af hospitaler, lande og forskningsmiljøer?
Motiveres du af at arbejde i krydsfeltet mellem data, klinik, forskning og internationalt samarbejde?
Så er det dig, vi søger. Stillingen er en 4-årig tidsbegrænset projektstilling, knyttet til AUH’s strategiske satsning på etablering og udbredelse af OMOP.
Hvem er vi?Aarhus Universitetshospital er blandt landets førende universitetshospitaler og internationalt anerkendt for sin digitale modenhed.
Du bliver organisatorisk placeret i Data og Automatisering, som er en del af Sundheds-IT i Hospitalsstaben. Her arbejder vi med at bringe data, automatisering og analytiske metoder i spil til gavn for patienter, klinikere, ledelse og forskning.
AUH har igangsat et flerårigt projekt, hvor vi opbygger en organisatorisk og teknisk kapacitet til OMOP CDM. Kapaciteten skal både forankres solidt internt på hospitalet og kobles tæt til nationale og internationale miljøer, som allerede arbejder med OMOP.
Projektet skal blandt andet:
Stillingen er bevidst placeret i spændingsfeltet mellem eksternt samarbejde og intern udbredelse. Du vil:
Du bliver en central del af opbygningen og udrulningen af OMOP på AUH og vil arbejde tæt sammen med Data og Automatisering, Klinisk Epidemiologisk Afdeling og øvrige samarbejdspartnere.
Dataharmonisering og OMOP CDMVi søger en datakonsulent, der motiveres af at arbejde med komplekse sundhedsdata i en organisatorisk og international kontekst, og som har lyst til at være med til at opbygge og forankre en ny, strategisk vigtig kapacitet på Aarhus Universitetshospital. Du behøver ikke at være OMOP-ekspert fra dag ét, men du skal have de tekniske og analytiske forudsætninger for hurtigt at blive det – og ikke mindst lysten til at arbejde i et miljø, hvor faglighed, samarbejde og videndeling er centrale drivkræfter.
Du har en relevant akademisk uddannelse og arbejder sikkert med data, herunder særligt SQL. Du har erfaring med – eller interesse for – datamodellering, ETL-processer og arbejdet med komplekse datasæt, gerne fra sundhedsvæsenet. Du forstår betydningen af datakvalitet, dokumentation og standardisering og kan se værdien i at arbejde med fælles datamodeller på tværs af organisationer og lande.
Det er en fordel, men bestemt ikke et krav, hvis du:
Som person arbejder du struktureret og tager ansvar for dine opgaver. Du trives i tværfaglige og internationale samarbejder og formår at bygge bro mellem tekniske, kliniske og forskningsmæssige perspektiver. Du kan formidle komplekse problemstillinger klart og i øjenhøjde – både til klinikere, forskere og ledelsesmæssige beslutningstagere – og du kommunikerer flydende på både dansk og engelsk, mundtligt såvel som skriftligt. Samtidig bidrager du aktivt til et fagligt stærkt og uformelt arbejdsmiljø, hvor videndeling og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.
Vi tilbyderVi tilbyder en central rolle i et strategisk vigtigt, flerårigt initiativ, hvor du får mulighed for at være med til at opbygge noget nyt fra bunden og sætte et tydeligt aftryk på, hvordan Aarhus Universitetshospital arbejder med sundhedsdata i fremtiden. Stillingen giver dig en unik mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem klinik, data, forskning og internationalt samarbejde – i en organisation med høje ambitioner og stor faglig tyngde.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø i Data & Automatisering, hvor der er fokus på kvalitet, samarbejde og faglig udvikling. Hverdagen er præget af tillid, fleksibilitet og mulighed for fordybelse, samtidig med at du får bred kontakt til både kliniske og analytiske miljøer på hospitalet.
Du kan blandt andet se frem til:
Stillingen er en 4-årig tidsbegrænset ansættelse og er organisatorisk placeret i Data & Automatisering under Sundheds-IT i Hospitalsstaben på Aarhus Universitetshospital.
Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste ved Aarhus Universitetshospital.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Arbejdsstedet er Hedeager 3, 8200 Aarhus N.
Forventet tiltrædelse er den 1. marts 2026.
Interesseret?Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte, Anders Vedsted, Leder af Data & Automatisering
Send din ansøgning senest d. 18. januar 2026.
Vi forventer at afholde samtaler i januar.
Der vil blive indhentet referencer efter aftale.
Medarbejdere i Region Midtjylland, der er i omplacering og opfylder kravene til stillingen, vil have fortrinsret.
Region Midtjylland ønsker at fremme ligestilling og opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset køn, alder, etnisk baggrund, religion eller handicap til at søge stillingen.