Databaseadministrator med fokus på MS-SQL

fuldtid
Databaseadministrator med fokus på MS-SQL
  • Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV
  • Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST), kontoret Infrastruktur - Operations søger en erfaren Senior Databaseadministrator (DBA), der har indgående kendskab til Microsoft SQL server og en stærk forståelse for sikker og stabil drift af komplekse databasearkitekturer. Er du vant til at tage teknisk ansvar, drive optimeringsprojekter og sikre høj dataintegritet? Så er du måske vores nye Senior DBA.

Om jobbet
Som Senior DBA med fokus på MS-SQL vil du være en central teknisk ekspert og rådgiver i vores organisation. Du vil være ansvarlig for design, implementering, drift og optimering af vores SQL Server-miljøer, samt bidrage til strategiske beslutninger inden for databaseadministration.

Dit nye kontor
Du bliver ansat i UFST i kontoret Infrastruktur – Operations, hvor du får 25 nye kollegaer. Stillingen hører til i et databaseteam, som foruden MS-SQL platformen også har en PostgreSQL og Oracle platform. Vi har en uformel omgangstone og vægter vores faglighed højt, når vi løser de mangeartede opgaver. Opgaverne dækker bl.a. over al håndtering af de on premise database- og middlewareplatforme, der understøtter SKAT’s samfundskritiske systemer. Vi er med i alle dele af processen; fra teknisk design og udvikling af løsninger, daglig drift, fejlfinding og performance tuning. I kontoret understøtter vi udvikling, hvorfor du også får mulighed for at byde ind på relevante kurser og uddannelser.

Du vil arbejde tæt sammen med systemejere, infrastruktur- og sikkerhedsteam for at sikre stabilitet, skalerbarhed og sikkerhed for vores databaser – og selvfølgelig også andre DBA’ere i teamet.

Dine arbejdsopgaver inkluderer:

Som senior DBA vil du spille en central rolle i vedligeholdelsen, optimeringen og sikkerheden af vores databaseinfrastruktur. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Design, implementering og optimering af SQL Server-arkitektur.
  • Overvågning, performance tuning, replikering og fejlfinding af komplekse database-miljøer.
  • Erfaring med backup, recovery og disaster recovery-strategier med SQL Server-native værktøjer.
  • Sikring af høj tilgængelighed gennem Always On Availability Groups, Failover Clustering og replikeringsteknologier.
  • Automatisering af databaseadministration med PowerShell.
  • Rådgivning af interne kunder om optimering og opsætning af database.
  • Udvikling og implementering af sikkerhedspolitikker for databaser.
  • Dokumentation af databasearkitektur og processer.
  • Evaluering og implementering af nye teknologier til databaseoptimering og skalerbarhed.
Du forventes desuden at indgå i vores attraktive 24/7 rådighedsvagt ordning

Om dig

  • Relevant uddannelse inden for IT, datalogi eller tilsvarende erhvervserfaring.
  • Minimum 3 års erfaring som DBA med fokus på Microsoft SQL Server.
  • Dyb erfaring med SQL Server 2019 og nyere.
  • Solid erfaring med høj tilgængelighed og disaster recovery-løsninger.
  • Erfaring med backup- og recovery-strategier (SQL Server Backup).
  • Kompetencer i scripting og automatisering (PowerShell, SQL Agent Jobs).
  • Kendskab til databasesikkerhed og compliance (GDPR, ISO 27001, RBAC, TDE, auditing).
  • Erfaring med CI/CD-integration og DevOps-principper for databaseudvikling.
  • En analytisk og løsningsorienteret tilgang til komplekse tekniske udfordringer.
  • Stærke kommunikationsevner og evne til at samarbejde med både tekniske og forretningsmæssige interessenter.
  • Evne og blik for at være proaktiv og sikre at vores platforme drives med høj oppetid.
Vi tilbyder

  • En strategisk og teknisk nøglerolle i et dynamisk IT-miljø.
  • Mulighed for faglig udvikling, certificeringer og kurser.
  • En professionel og innovativ arbejdsplads med fokus på sikkerhed og stabilitet.
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
  • Konkurrencedygtig lønpakke afhængig af erfaring og kvalifikationer.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og relevante dokumenter via linket ”Søg stillingen” senest 28. september kl. 23.59.

Vi afholder løbende1. samtaler. 2. samtaler forventes afholdt den 14. og 15. oktober. Ansættelse er hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige.

Der kan indgå en logik- og personanalyse i rekrutteringsforløbet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamlead Jørgen Petersen på telefon 72374422 eller mail: joergen.petersen@ufst.dk

Du forventes at indgå i vores attraktive 24/7 rådighedsvagt ordning.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest. Du skal kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde denne under hele din ansættelse.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Kontorets opgaver løses i dag i Skatteministeriets koncern, men der arbejdes p.t. på, at dele af opgaverne skal løses af Statens IT pr. 1. januar 2026.

Log ind