Vil du kombinere forskning i tørke og oversvømmelser med softwareudvikling i en samfundsvigtig kontekst? DMI’s enhed for Oversvømmelse og Hydrologi søger en ny kollega til en 25-timers stilling i 4 år, hvor du bliver en nøgleperson i udviklingen af fremtidens hydrologiske varslingssystemer og datadrevne produkter. Om Jobbet Du får mulighed for at:
- Bidrage til forskning og udvikling af modeller til varsling af tørke og oversvømmelser
- Udvikle og forbedre AI/ML-modeller til hydrologiske formål, fx ved brug af LSTM eller hybridmodeller
- Arbejde med integrerede datakilder (f.eks. ECMWF, observationer, sensordata) til modellering og varsling
- Arbejde med store datamængder, herunder vejr-, klima- og hydrologidata
- Indgå i et tværfagligt team med både forskere og udviklere
Arbejdet foregår i et innovativt miljø med højt fagligt niveau og stor frihed til at præge egne opgaver. Du bliver en del af et full-stack team, hvor samarbejde, sparring og nysgerrighed driver udviklingen fremad.
Hvem er du? Du har en akademisk baggrund med stærke kompetencer inden for både it-udvikling, hydrologi og tørke. Du:
- Du er eller planlægger at blive indskrevet som erhvervskandidat på en relevant kandidatuddannelse, fx MSc in Human-Centered Artificial Intelligence
- Har erfaring med datadreven modellering og analyse, gerne inden for hydrologi eller beslægtede områder
- Kan kode i Python, Java og gerne R – samt har erfaring med ML-biblioteker og frameworks.
- Har kendskab til modeller såsom ARMAX, ANN, LSTM eller tilsvarende
- Erfaring med frontend-udvikling – gerne i React, AngularJS eller lignende rammer
- Forstår softwareudvikling og har erfaring med teknologier som Git, Docker, PostgreSQL eller Kubernetes.
- Bidrage til systemarkitektur, DevOps og drift og udvikling af modeller
- Kan begå dig i både forsknings- og udviklingsmiljøer og trives i en dynamisk, tværfaglig kontekst
- Tager ansvar og har en nysgerrig, pragmatisk tilgang til komplekse problemstillinger
- Det er en fordel, hvis du har kendskab til eller interesse for meteorologi, geografi eller vandressourcer.
Vi tilbyder
- Stillingen er tænkt som en erhvervskandidatstilling for en studerende på kandidatuddannelsen Master of Science (MSc) in Human-Centered Artificial Intelligence, og forudsætter en relevant baggrund såsom en Bachelor of Science (BSc) in Artificial Intelligence and Data.
- En unik mulighed for at fordybe dig i både it-udvikling og forskning med stor samfundsmæssig relevans
- En 4-årig ansættelse på 25 timer om ugen som erhvervskandidat
- Et inspirerende og agilt arbejdsmiljø i hjertet af København Ø
- Fleksibilitet og mulighed for faglig udvikling og netværk i et stærkt forskningsmiljø
DMI ansætter fagligt stærke medarbejdere med vidt forskellige uddannelsesbaggrunde. Vi tilbyder en afvekslende og udfordrende hverdag i et kompetent og dynamisk miljø. Enheden Oversvømmelse og Hydrologi blev oprettet pr. 1. april 2022 som en del af Vejrforskningsafdelingen. Afdelingens ansvarsområder omfatter tre enheder: Oversvømmelse og Hydrologi, Vejrmodeller samt Ocean & Spredningsmodeller, som arbejder med forskning, udvikling og løbende validering af DMI’s prognosesystemer til vejr- og havprognoser. Afdelingen varetager desuden faglig myndighedsbetjening inden for vejr, hav og oversvømmelser.
Din afdeling og enhed Oversvømmelse og Hydrologi er en del af afdelingen Vejrforskning, som også omfatter enheden Vejr og Hav. Enheden Oversvømmelse og Hydrologi er en ny strategisk satsning med stor opmærksomhed både internt og eksternt. Vi stræber efter at skabe en sammenhængende full-stack-enhed, som består af hydrologer, IT-udviklere, projektfaglige medarbejdere og en enhedsleder. Som nyopstartet enhed fungerer vi som en lille, oversvømmelsesfokuseret startup-lignende enhed inden for rammerne af en stor, traditionsrig institution.
I enheden arbejder vi efter agile principper, hvor det er målet at implementere elementer af det nye varslingssystem etapevis over de kommende år. Vi har et åbent kontormiljø med free seating og højt til loftet. Vi elsker at afprøve nye ting og tilpasser os løbende de forandringer, vi møder.
Om DMI DMI er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og fungerer som regeringens klimavidenskabelige rådgiver. Vi skaber og formidler viden om vejr, klima og hav til rigsfællesskabet. DMI’s varsler, vejrudsigter og services bidrager til at beskytte liv og infrastruktur samt skabe grundlag for planlægning i et klima under forandring.
Som myndighed inden for vejr, klima, oversvømmelser og hav varetager DMI den meteorologiske og hydrologiske betjening af forsvaret, beredskabet samt den civile luft- og skibsfart i både Danmark og Grønland. DMI er en af de ældste statslige institutioner i Danmark og har i år fejret sit 150-års jubilæum.
Vi er cirka 300 medarbejdere, hvoraf de fleste arbejder på Sankt Kjelds Gård i København.
Løn- og ansættelsesvilkår Der er tale om en 4 årig kontrakt på 25 timer om ugen. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst i staten, hvor vi følger overenskomsten uanset uddannelsesbaggrund. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til enhedsleder for Oversvømmelse og Hydrologi, Simon Kramme tlf. +45 21 72 69 20 eller mail sikr@dmi.dk, som vil svare hurtigst muligt.
Vi ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder og etnisk baggrund.
Ansøgning Send din motiverede ansøgning, CV og eksamensbeviser, så vi har det senest d. 26. juni 2025. Vi forventer at afholde første samtale i uge 27. En eventuel samtale kan tage udgangspunkt i en konkret opgave. Invitation til samtale vil ske via mail.
For at søge stillingen skal du klikke på linket "Søg stillingen", og følge instruktionerne. Stillingen er til besættelse snarest muligt.