DARE søger driftsleder pr. 1 april

fuldtid
DARE søger driftsleder pr. 1 april
  • DARE ApS
  • Stensbjergvej 45, 7840 Højslev

 

 

DRIFTSLEDER SØGES

DARE søger en driftsleder til vores center med ansvaret for booking/salg, daglig drift, og gennemførelse af arrangementer.

 

DARE Teambuilding og Eventcenter er et friluftsfirma beliggende i flotte omgivelser mellem Viborg og Skive, som tilbyder alt inden for teambuilding, firmaudflugter, polterabends, institutionsarrangementer m.m.

 

Stillingen:

Med reference til den øvrige ledelse får du ansvaret for:

-          Booking af arrangementer via mail og telefon.

-          Daglig drift af området, herunder klargøring mv.

-          Kommunikation med vores ca. 25 freelanceansatte instruktører, herunder vagtplanlægning af personale til arrangementer.

 

Kvalifikationer:

Vi søger en daglig leder som:

-          Kan begå sig godt både skriftligt og mundtligt.

-          Har evt.  relevant erfaring indenfor servicebranchen, men ikke et krav.

-          Har flair for IT og elektroniske medier.

-          Kan arbejde selvstændigt, engageret og initiativrig.

-          Befinder sig godt blandt mennesker og er udadvendt.

-          Er systematisk og organiseret i sit arbejde.

-          Er friluftsminded og en glad person.

-          Har praktisk håndelag til løsning af enkle opgaver.

 

Vi tilbyder:

- Et spændende og afvekslende job, hvor du er en del af teamet, som er med til at fastholde os som en af Midtjyllands bedste inden for området. 

- En alsidig og udfordrende dagligdag med mulighed for at sætte dit eget præg på jobbet.

- Vi tilbyder fleksible arbejdstider og masser af udfordringer, samt gode oplevelser blandt positive mennesker

 -Lønpakke efter aftale.

-Stillingen er på 30 timer.

-Du skal forvente en sæsonbetonet arbejdsfordeling, hvorfor der i perioden april-september må forventes mere arbejde, end perioden oktober-marts.

 

Ansøgning & tiltrædelse

Ansøgningsfrist: torsdag d. 12. februar.

Ansættelse forventes hurtigst muligt og senest pr. 1. april 2026.

Ansøgning med billede og CV, bedes fremsendt som en samlet PDF til info@dare.dk

Ansøgere til yderligere samtale kontaktes direkte og der gennemføres samtaler løbende.

Ved spørgsmål kan rettes henvendelse til info@dare.dk eller telefon 7025 8011.

Log ind