Vi søger en lærer, der ønsker at indgå i en erfaren og udviklingsorienteret medarbejdergruppe på en skole i vækst.
En dynamisk personalegruppe og et professionelt arbejdende læringsteam.
Vi er en velfungerende skole med god trivsel og en ideel beliggenhed i forhold til skov, søer og Silkeborgs kulturelle tilbud. En aktiv forældrekreds støtter op om skolen, som også har et godt samarbejde med lokalsamfundets foreninger og institutioner.
Vi benytter ofte de gode omgivelser i naturen som læringsrum – Udeskole. Vi prioriterer en varieret skoledag og fagdage hver fredag. Vi har arbejdet med kreativitet, fællesskab og dannelse, og dette fokus vil fortsætte i kommende skoleår. Vi er på vores 4. år som MOT-skole.
Virklund Skole er en folkeskole, der dagligt arbejder for at fastholde og skabe et anerkendende og trygt fællesskab i en vedkommende hverdag præget af høj faglighed. Virklund Skole er en skole i vækst. Vi er to-sporet med ca. 520 elever og kigger de kommende år frem mod at blive tresporet.
På Virklund Skole udfoldes ”Silkeborg-aftalen” i et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere med et godt arbejdsmiljø til følge.
Vi har brug for:
En fagligt dygtig, samarbejdsorienterede og nysgerrig lærer, der mestrer tydelig og velovervejet klasserumsledelse.
Du er didaktisk velfunderet og sammen med kollegaer og ledelse interesseret i at videreudvikle den gode undervisning med specialpædagogisk know-how.
Du er en tydelig voksen for eleverne og en god sparringspartner for både forældre, kollegaer og ledelse. Vi forventer, at du som lærer har eleven som centrum for dit arbejde. Du skal endvidere brænde for at undervise på kreative og spændende måder, så vi sammen får skabt den bedste dag for eleverne på Virklund Skole.
Du skal besidde en stærk faglighed og have gode relationskompetencer.
Udover dansk indeholder skemaet i dette skoleår også idræt, kristendom og historie på egen årgang samt AKT.
Når du tiltræder, vil du indgå på lige fod med dine kollegaer i fagfordelingen, og et kommende skoleår vil derfor sammen med dansk og AKT kunne indeholde andre fag, opgaver og tilknytning til teams afhængig af dine linjefag og kompetencer.
I indeværende skoleår er stilling med en beskæftigelsesgrad på 85%, men det kan hæves efter ønske.
Løn - og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder Vibeke Holm Gaden 24 91 24 42.
Vi vil opfordre til at søge nærmere oplysninger på skolens hjemmeside: virklund.aula.dk
Ansøgningsfrist mandag den 26. januar 2026. Samtaler forventes afholdt torsdag den 29. januar fra kl. 16.00.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.