Dansklærer med kompetencer indenfor HDS, på afdeling Østre.

fuldtid
Dansklærer med kompetencer indenfor HDS, på afdeling Østre.
  • Norddjurs Kommune
  • 8500 Grenaa

Søren Kanne-skolen søger en dansklærer til mellemtrinnet med kompetencer indenfor HDS, på afdeling Østre.

Pr. 1. maj 2025 eller før, søger vi en lærer til afdeling Østre der kan undervise i dansk og HDS samt gerne historie og kristendom eller evt. engelsk. 

Stillingen er en tidsbegrænset fuldtidsstilling frem til sommerferien med mulighed for forlængelse.

Søren Kanne-skolen er opkaldt efter en lokal helt, der engang satte alt på spil for at redde andre i nød. I dag står han som en statue foran kirken med sit reb. Det er sjovt med en fælles referenceramme i lokalområdet, men samtidig er vi stolte af et navn, som minder os om hvor stor en forskel vi kan gøre for andre, når vi møder verden med mod og gejst. Og når vi har de rette redskaber ved hånden.

Afdeling Østre ligger centralt i Grenaa, og har ca. 300 elever fra 0. til 6. klassetrin. Vi har stærke faglige fællesskaber og ekstra ressourcer til nye lærere. Nye lærere får et særligt introforløb og en mentor tilknyttet. Nyuddannede lærere reduceres med to ugentlige lektioner i det første skoleår. 

Vores fysiske rammer er velholdte, og du vil opleve at vi har mere plads til eleverne end mange andre steder. Rammebetingelserne svarer til andre østjyske kommuner, men vi kan tilbyde en organisation, hvor betingelserne for dialog og medindflydelse er gode. 

Vi ønsker, at du:
  • Har lyst til at skabe relationer og tror på værdien af tydelig klasseledelse
  • Møder barnets udfordringer med en nysgerrighed og undersøgende tilgang
  • Ser forældrene som en aktiv og vigtig samarbejdspartner
  • Kan lide at indgå i et åbent og udviklingsorienteret samarbejde med dine kolleger om eleverne og undervisningen
  • Er optaget af ordentlighed, ansvar og faglighed. Humor trækker ikke ned.

Søren Kanne-skolen består af i alt fire afdelinger. Udover den nævnte har vi også afdeling Toubro med ca. 70 elever fra 0.-6. årgang, afdeling Vestre med ca. 450 elever fra 0.-6. årgang og afdeling Søndre med ca. 480 elever fra 7.-9. årgang. Vi er ca. 200 ansatte på de fire afdelinger.

Hvis din nysgerrighed er fanget, kan du finde os på Facebook, besøge vores website https://soerenkanne-skolen.aula.dk eller ringe til afdelingsleder Nathja Ankjær på telefon 40 33 96 50 (ferie i uge 7)

Ansøgningsfrist den 19. februar 2025.

Der afholdes samtaler i uge 9.

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

 

 

Log ind